- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

Slut med Thai-Jumbo i Københavns Lufthavn?

Thai Airways har igangsat et flådefornyelsesprogram, hvor de ældre Boeing 747 skal udskiftes med nye og mere miljøvenlige fly. Allerede fra midten af 2010 kan en anden flytype blive en realitet på ruten til København eller Stockholm.

Thai Airways offentliggjordei sidste uge planen for selskabets flådefornyelsesprogram. Planen indebærer udskiftning af de ældre Boeing 747-fly, som selskabet bl.a. benytter til København og Stockholm.

I perioden 2010-2014 udfases i alt 25 aldrende fly.Der er tale om i alt 6 stk. Boeing 747-400, 10 Airbus A300-600, 4 Airbus A340-500, 3 Boeing 737-400 samt to stk. ATR72.

I samme periode leveres i alt ni fly, som den thailandske regering allerede har godkendt købet af. Det er tre Airbus A330-300 samt 6 Airbus A380-800 fly. Sidstnævnte skal indsættes på hovedruterne til London og Frankfurt. Heruodover vil Thai yderligere anskaffe 15 fly – angliveligt på leasing-kontrakter.

De15 leasedefly der skal indfases, vil blive anvendt på de interkontinetale ruter til København, Stockholm, Oslo og Los Angeles samtpå regionale ruter til Perth, Dubai, Shanghai, Taipei, Mumbai, Kolkata og Bengaluru oplyser Thai Airwaysi en pressemeddelelse.

Det betyder samtidig, at det snart kan være sidste gang, at Thai Airways legendariske Boeing 747-fly er at finde i Københavns Lufthavn. Rent faktisk kan ændringen allerede ske fra maj måned 2010. Bestyrelsen i Thai Airways godkendte i sidste uge leje af seks Boeing 777-300ER-fly til at betjene nogle af de europæiske ruter, der i dagopereres med Boeing 747.

“Vi betjener en række europæiske ruter med Boeing 747, som kræver konstant vedligeholdelse, mens vi råder over tre Airbus A330-300 fly, der ikke kan anvendes, da kapaciteten ikke er stor nok til ruterne.Når bestyrelsen i Thai Airwayshar godkendtvores hasteanmodning, kan de nye fly leveres allerede i maj måned,“ sagde Chokchai Panyayong, Executive Vice President for Strategy and Business Development hos Thai Airways før sidste uges bestyrelsesmøde til The Nation.

De seks Boeing 777-300 ER flyskal leases fra henholdsvis Jet Airways og Air India. Det er fly med en maksimum kapacitet på 322 sæder – noget mindre end de nuværende 389 sæder, der er på Boeing 747-400 flyene til København.

Hertil siger Area Sales Manager, Flemming Sonne fra Thai Airways: “Jeg kan ikke kommentere, andet end hvad der står i vores pressemeddelelse. Her fremgår det, at ruten til København på sigt skal opereres med de 15 nye fly, der skal indfases inden 2014. Vi kender ikke flytypen og tidspunktet endnu.“

Flemming Sonne håber dog, at Thai Airways vælger en flytype med en 3-klasses konfiguration, således at Thai kan beholde det populære Premium Economy produkt fra København. Idag betjenes København og Stockholm af enBoeing 747-400 med plads til 389 passagerer fordelt med 14 på Business Class, 50 på Premium Economy og 325 på økonomiklasse.

Thai Airways har for nylig præsenteret en Boeing 747-400 i retro-bemaling i forbindelse med selskabets 50 års jubilæum, der kan fejres i år. SAS varfødselshjælper til Thai Airways, der for 50 år siden blev skabt som et joint-venture mellem SAS og den thailandske regering. SAS ejede ved etableringen 30 % af selskabet, men afhændede i 1977 den sidste ejerandel i det thailandske selskab.

Fototekst: Thai Airways HS-TGP blev for nylig præsenteret i retro-bemaling i forbindelse med selskabets 50 års jubilæum i år. At SAS var fødselshjælper til Thai Airways fremgår tydeligt at bemalingen.