Søndag den 31. marts træder sommertrafikprogrammet i kraft for ruteflyene. Det betyder samtidig, at danskerne får yderligere 30 nye flyruter at vælge imellem.
To gange om året skifter ruteflyselskaberne fartplan. Det sker samtidig med, at vistiller urerne frem den sidste weekend i marts og igen den sidstesøndag ioktober, når sommertiden slutter.
På søndag tages der således hul på sommertrafikprogrammet, der ikke alene markerer et gensyn med en række sæsonruter, men også giver anledning til at byde en række nye ruter velkommen. Det bliver til i alt 30 nye ruter i sommertrafikprogrammet.
Det er Københavns Lufthavn, der er blevet begunstiget med de fleste rutenyheder. Ikke færre end 24 af de omtalte30 rutergår til og fra den danske hovedstadslufthavn. Fra Aalborg Lufthavn har Norwegian indtil videre annonceret en rute til Oslo og Alicante, mens DAT vil forsøge sig med at flyve til den norske olieby Stavanger.
Billund Lufthavn får også fornøjelsen af en Norwegian-rute til Alicante, mens irske Ryanair etablerer den 22.rute fra den internationale vestdanske lufthavn, hvor Chania på den græske ferie-ø Kreta bliver nyheden. Heruodver har bmi regional meldt sin ankomst med en rute til Birmingham.
Endelig har et lokalt Als-initiativ planer om i juni måned at åbne på ruten mellem Sønderborg og København under navnet Mojn Express.
Nye ruter S13 (31. marts – 27. oktober)
(samt nye selskaber på eksisterende ruter)
Destination | Fra | Flyselskab | Dato | Frekvens | Flytype |
Alicante | CPH | Vueling | 18.06.13 | 3 ugentlige | 320 |
Alicante | BLL | Norwegian | 03.04.13 | 3 ugentlige | 73H |
Alicante | AAL | Norwegian | 04.04.13 | 3 ugentlige | 73H |
Biarritz | CPH | SAS | 28.06.13 | 2ugentlige | 32S |
Birmingham | BLL | bmi regional | 03.06.13 | 6 ugentlige | ER4 |
Budapest | CPH | SAS | 31.03.13 | 6 ugentlige | CR9 |
Cagliari | CPH | SAS | 04.07.13 | 1 ugentlig | 321 |
Casablanca | CPH | Royal Air Maroc | 31.03.13 | 3 ugentlige | 73H |
Chania-Kreta | BLL | Ryanair | 25.04.13 | 2 ugentlige | 73H |
Edinburgh | CPH | easyJet | 21.03.13 | 4 ugentlige | 319 |
Firenze | CPH | Vueling | 31.03.13 | 4 ugentlige | 319 |
Gazipasa | CPH | SAS | 01.07.13 | 3 ugentlige | 319 |
Korfu | CPH | Norwegian | 28.06.13 | 1 ugentlig | 73H |
Lissabon | CPH | Norwegian | 11.04.13 | 2 ugentlige | 73H |
Liverpool | CPH | Norwegian | 05.04.13 | 3 ugentlige | 73H |
Madrid | CPH | Norwegian | 05.04.13 | 4 ugentlige | 73H |
Montpellier | CPH | Norwegian | 24.06.13 | 2 ugentlige | 73H |
Newcastle | CPH | SAS | 04.12.13 | 5 ugentlige | CR2 |
Oslo | AAL | Norwegian | 02.04.13 | 6 ugentlige | 733 |
Palermo | CPH | SAS | 21.06.13 | 1 ugentlig | 321 |
Prag | CPH | SAS | 29.03.13 | 6 ugentlige | EQV |
Pula | CPH | SAS | 25.06.13 | 1 ugentlig | M81 |
Rom | CPH | Alitalia | 25.03.13 | 2 ugentlige | 320 |
Rom | CPH | easyJet | 08.04.13 | 1 daglig | 319 |
San Francisco | CPH | SAS | 08.04.13 | 6 ugentlige | 340 |
Sarajevo | CPH | Norwegian | 25.06.13 | 1 ugentlig | 73H |
Stavanger | AAL | DAT | 15.04.13 | 12 ugentlige | SF3 |
Sønderborg | CPH | Mojn Express | JUN13 | 29 ugentlige | AT7/AT4 |
Thessaloniki | CPH | SAS | 03.07.13 | 2 ugentlige | EQV |
Venedig | CPH | Air One | 27.06.13 | 3 ugentlige | 320 |
Det er især SAS og Norwegian, der trækker rutevæksten. SAS åbner10 ruter ud af Københavns Lufthavn, mens Norwegian harni nye ruter i det kommende sommertrafiprogram, hvoraf tre af disse udgår fra jyske lufthavne.
Den største nyhed er ubetinget SAS-ruten til San Francisco fra København. Den 8. april bliver Danmark således direkte forbundet med den amerikanske vestkyst, når SAS vil flyve seks gange om ugen til Flower-Power byen. Men også SAS-ruterne til Budapest og Prag er et kærkomment gensyn. Herudover er de resterende SAS-ruter såkaldt lavfrekvente fritidsruter, der kun opereres i en kort periode i højsæsonen.
Tyvstart
To flyselskaber har allerede tyvstartet på det nye sommertrafikprogram. Det gælder hollandske Transavia, der 24. februar åbnede en rute fra København til Eindhoven med fire ugentlige afgange. Det britiske lavprisflyselskab easyJet åbnede i søndags en rute fra København til Edinburgh og tog dermed også forskud på det nye trafikprogram.
Der er stadig et par outsidere, som endnu ikke helt har bekræftet planerne om at flyve på nye ruter fra København. Det virtuelle flyselskab Air Sweden har annonceret planer om ruter fra København til Skopje og Beirut fra den 2. april,men det er svært at få bekræftet, hvorvidt dette bliver en realitet.
Herudover barsler græske Minoan Air med en flyrute mellem København og London Oxford Airport nær Kidlington.