- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

Spies-rejsende mest tilfredse med koncernens flyselskab

Spies og de andre rejsearrangører i Thomas Cook Northern Europe benytter sig af forskellige flyoperatører. Men ifølge en ny kundeundersøgelse er der størst tilfredshed med koncernens eget flyselskab, mens SAS til gengæld ikke er særlig populær blandt chartergæsterne.

Thomas Cook Northern Europe (TCNE)er det holdingselskab, der kontroller den internationale rejsekoncernThomas Cook´sinteresser i Norden.

I TCNE indgår rejsearrangørerne Spies i Danmark, Ving og Globetrotter i Sverige, Ving i Norge og Tjäreborg i Finland. Herudover også koncernens skandinaviskeflyselskab, der hedder Thomas Cook Airlines Scandinavia (TCAS)medhjemsted i Dragør.

Men rejsearrangørerne i den nordiske Thomas Cook-koncern anvender også andre flyoperatører, når chartergæsterne sendes på ferie. I den senest afviklede vintersæson var der i alt 17 forskellige flyoperatører, deropererede flyverninger for TCNE.

Det er samtidig vigtigt for Thomas Cook løbende at måle kundetilfredsheden i forhold til flyoperatørerne. På basis af 86.410 spørgeskemaer fra vinteren 2010/11 har Thomas Cook udarbejdet en Top10-liste over de mest populære flyselskaber hos gæsterne.

Ikke overraskende var koncernens eget flyselskab det mest populære efterfulgt af konkurrentens TUIfly Nordicpåandenpladsen. Listen afslører også, at ruteflyselskaber som Finnair, SAS og Norwegian har svært ved at vinde chartergæsternes hjerter.

Nr. Luftfartsselskab Vurdering
2010/11
Vurdering
2009/10
1. Thomas Cook Airlines of Scandinavia 3,76 3,60
2. TUIfly Nordic 3,65 3,51
3. Jet Time 3,61 3,39
4. Air Finland 3,57
5. Finnair 3,40 3,52
6. Primera Air 3,40 3,20
7. Norwegian 3,33
8. Iberworld 3,23 2,94
9. SAS 3,22 3,21
10. Malmö Aviation 3,18 3,00

Kilde: Airmail nr. 2/juli 2011

Karakteren er givet efter den såkaldte 5-skala, hvor den samlede score repræsenterer service, catering, taxfree og komforten ombord.

14 fly i vintersæsonen 2011/12

I den kommende vintersæson vil Thomas Cook Airlines of Scandinavia (TCAS)beskæftige i alt 14 fly. Det betyder, at der indlemmes et Airbus A330-fly samt en Boeing 757 – begge fly lånt fra det britiske søsterselskab.

Airbus A330-flyet bliver på dansk register og med skandinavisk besætning ombord. Dog skal der lånes nogle engelske piloter for at få kabalen til at gå op.

Flyet af typen Boeing 757 forbliver på engelsk register, hvorfor cockpit og kabinepersonale vil være fra det engelske selskab suppleret op med skandinaviske kolleger.

Dermed kommer TCAS til at beskæftige følgende fly i vintersæsonen:

– 2 Airbus A320 (177 passagerer)
– 6 Airbus A321 (211 passagerer)
– 3 Airbus A330-300 (396 passagerer)
– 2 Airbus A330-200 (323 passagerer)
– 1 Boeing 757-200 (235 passagerer)

Det indleasede Airbus A330-fly skal beskæftiges i samlet 3½ måned hos TCAS.

Uvejrsskyer i horisonten

Der er således udsigt til vækst for det skandinaviske charterflyselskab, men administrerende direktør Torben Østergaard fra Thomas Cook Airlines Scandinavia har dog fået øje på uvejrsskyer i horisonten.

“Norwegian har annonceret, at de vil starte long-haul til blandt andet Thailand, mens Thai Airways åbner en rute fra København til Phuket i den kommende vinter. Der er altså udfordringer nok derude i markedet, hvorfor det er vigtigt, at vi leverer et kvalitetsprodukt til den rigtige pris,“ siger Torben Østergaard i koncernens interne personaleblad Airmail.