- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

SUN-AIR nu med “City breaks” lavprisflybilletter

Det regionale luftfartsselskab SUN-AIR i Billund indfører “City break“ priser som et modtræk mod lavprisflyselskaberne.

Luftfartsselskabet SUN-AIR opererer en række nicheruter fra Jylland. Fra både Billund, Aarhus og Aalborg opererer selskabet en række ruter til destinationer i Storbritannien, Sverige, Norge, Finland, Frankrig, Belgien og Tyskland.

Selskabet opererer primært med Dornier 328 turboprop- eller jetfly med plads til 32 passagerer. SUN-AIR der flyver som franchise partner for British Airways har et produkt, der er meget populært hos erhvervslivet, selvom priserne ligger i den høje ende. Men populariteten skyldesde mange direkte ruter fra Jylland kombineret med god service og et godt produkt ombord.

Men i øjeblikket forsvinder forretningsrejsende fra ruteflyene – også fra SUN-AIR. Derfor ønsker selskabet i højere grad at tiltrække fritidsrejsende, der stadigvæk rejser i et omfang, der er mindre påvirket af finanskrisen.

SUN-AIR Dornier 328

SUN-AIR Dornier 328 flyver bl.a til London City

Derfor udbyder selskabet nu såkaldte “City Breaks“ priser, hvor rejsende kan komme direkte fra Billund til seks europæiske destinationer til priser, der kan karakteriseres som lavpriser.

Eksempler på returbilletter fra Billund inklusive skatter og afgifter:



Billetterne skal bestilles senest 14 dage før afrejse, ligesom den rejsende skal opholde sig minimum to nætter på destinationen for at opnå adgang til den billige pris.

SUN-AIR tilbyder er full-service produkt på sine ruter. Der er én fælles kabine, og alle passagerer får et komplet måltid med tilhørende drikkevarer. Der er aviser som Børsen og Jyllands-Posten til rådighed for passagererne. Hver passager må samtidig frit medtage 1 stk. bagage på max. 23 kg. samt 1. stk. håndbagage på max. 6 kg.Endelig optjener den rejsende bonuspoint på British Airways Executive Club loyalitetsprogrammet.