“En tur ombord på et skib er en sikker måde at rejse på.“ Denne tekst var velkomsten på DFDS Lisco-hjemmesiden mere end 36 timer efter, at 236 passagerer passagerer og besætningsmedlemmer blev evakueret fra en brændende færge undervejs fra Kiel til Klaipeda. De tyske redningsmyndigheder her bestået, mens kommunikationsindsatsen hos DFDS dumper.
Klokken 00.30 natten til lørdag den 9. oktober udbrød der brand på det kombinerede DFDS-passager- og fragtskib LISCO GLORIA, der var på vej fra Kiel til Klaipeda i Litauen.
De tyske redningsmyndigheder var hurtigt til stede og sammen med Scandlines-færgen Deutschland fik man 204 passagerer og 32 besætningsmedlemmer evakueret fra det brændende skib.
Tre personer blev af en helikopter bragt til hospitalet til behandling for røgforgiftning, men ellers har der ikke været yderligere alvorligt tilskadekomne eller savnede.
LISCO GLORIA er hjemmehørende i Litauen og sejler under litauisk flag. Det litauiske rederi DFDS Lisco ejes af DFDS.Men ikke nok med det. Selskabet markedsfører sig også som DFDS Seaways- “formerly DFDS Lisco“.
Der er åbenbart anledning til at rose de tyske redningsmyndigheder for en hurtig og dygtig indsats. Lidt anderledes ser det ud med informationsarbejdet fra DFDS.
Hvis der på internettetindtastes web-adressen www.dfds.dk bliver man henvist til hjemmesiden www.dfdsseaways.dk. Denne side har ingen aktuelle informationer om branden ombord på skibet, da hjemmesiden kun omhandler det danske rederi. Hjemmesidens presse-sektionen har ydermere ikke været opdateret siden 1. april 2009, da et nyt samarbejde mellem DFDS Seaways og TopRejser blev lanceret. Heller ikke den internationale hjemmeside www.dfdsseaways.com har omtalt hændelsen.
Alternativt kunne manforsøge atsøge informationer om ulykken gennem DFDS Lisco-hjemmesiden. Denne har web-adressen www.dfdslisco.com. Her markedsføres selskabet som DFDS Seaways og følgende tekststår skrevet som velkomst på forsiden“En tur ombord på et skib er en sikker måde at rejse på.“ Men ikke et ord om hændelsen natten til lørdag.
En officiel pressemeddelelse fra rederiet findes dogi stedet på hjemmesiden www.dfds.com. Her har informationschef Gert Jakobsen og hans stab i løbet af weekenden fået opdateret en pressemeddelelse, der på dansk, engelsk og tysk beskriver hændelsen.
Det ville klæde DFDS, om selskabet kunne foretage krydshenvisninger fra de utallige hjemmesider, som rederikoncernen markedsfører sine sejladser på. Men noget kunne tyde på, at rederiet ikke harinteresse i at få Lisco-ruterne kædet sammen med DFDS Seaways navnet på andre markeder. I modsat fald ville kommunikationsindsatsenangiveligt have væretafhøjere kvalitet end tilfældet var.
—
Foto: DFDS-skibet LISCO GLORIA brød i brand natten til lørdag på en sejlads fra Kiel til Klaipeda i Litauen.