Inden udgangen af 2017 forventes testflyvninger gennemført med to forskellige supersoniske passagerfly, der begge har udsigt til at blive sat i produktion i 2023.
Tilbage i historien var det muligt at flyve med supersoniske overlydsfly som det britisk-franske Aérospatiale-BAC Concorde eller den russiske Tupolev TU-144. Det er næsten 14 år siden, at Concorden fløj den sidste tur, men behovet for hurtig flytransport er tilsyneladende usvækket.
Nu kan to igangværende projekter ende med, at nye supersoniske passagerfly bliver sendt i luften i løbet af få år. Et af projekterne finder sted i Denvers Centennial Airport, hvor der bag lukkede døre i hangar nummer 14 foregår et udviklingsarbejde på et passagerfly, der indtil videre har fået navnet XB-1. Producenten hedder Boom Technology, og det kommende supersoniske fly, der er udviklet i samarbejde med Virgin Galactic, har allerede fået kælenavnet “Baby Boom”.
Kabineindretning i Boom XB-1. (Foto: Boom Technology)
XB-1 skal efter planen sendes på den første testflyvning i slutningen af 2017 fra Centennial Airport, hvor det er hensigten, at den maksimale hastighed skal testes nær Edwards Air Force Base i Californien. Ifølge specifikationerne kan XB-1 flyve med en hastighed på Mach 2,2, hvor Concorden havde en hastighed på 2,0, mens et ordinært passagerfly i dag flyver med en hastighed på Mach 0,85.
Mach 2,2 svarer til en hastighed på 2.335 kilometer i timen, og derfor forventes det, at det supersoniske XB-1 fly kan tilbagelægge strækningen mellem London og New York på tre timer og 15 minutter. Det svarer til flyvetiden mellem København og eksempelvis Athen eller Alicante. Flyet, der har en maksimal rækkevidde på 17.668 kilometer vil blive drevet af tre General Electric J85-21 turbojet-motorer og vil have plads til 45 passagerer i en all-Premium version.
Det forventes først at flyet kan være klar til kommerciel passagerflyvning i 2023, og producenten lover allerede, at der kan sælges billetter til en pris på 2.500 britiske pund for en enkeltbillet, hvilket svarer til 21.850 kroner.
“Jeg har længe været passioneret omkring udvikling inden for luftfarts- og rumteknologi samt især omkring udvikling af hurtigtflyvende passagerfly. Som innovator i rumfart, var det en let beslutning for Virgin Galactic at indlede samarbejde med Boom. Vi (Virgin Atlantic, red.) har allerede fået en option på de 10 første fly, der kommer ud af samlehallen,” siger Sir Richard Branson.
Supersonisk Business-jet
Mens der arbejdes i hangaren i Denver, er der også aktiviteter i Boston. Her er virksomheden Spike Aerospace ved at udvikle et lydsvagt 18 personers supersonisk jetfly, der skal på første testflyvning i løbet af sommeren. Flyet har fået typebetegnelsen S-512 og vil blive verdens første QSF-fly (Quiet Supersonic Flight, red.).
Spike S-512 (Foto: Spike Aerospace)
S-512 vil kunne flyve med en hastighed på Mach 1,6, hvilket svarer til 1.770 kilometer i timen, og rækkevidden er på 11.500 kilometer. Det er dog ikke et billigt fly at anskaffe sig, når det efter planerne sættes i produktion i 2023. Prisskiltet er på 100 mio. dollars, eller hvad der svarer til lige i underkanten af 700 mio. danske kroner. Men producenten forventer, at der vil været et marked på 700 aftagere til det nye fly.
“Vi har gjort store fremskridt i 2016 efter tilknytningen af et antal ingeniører og partnere. Vores planer for 2017 er endnu mere spændende, da vi fortsætter udviklingen af Spike S-512 Quiet Supersonic Jet. Jeg ser frem til den første testflyvning meget snart,” siger Vik Kachoria, der er administrerende direktør for Spike Aerospace.
Pensioneret i 2003
Der har ikke været supersoniske passagerfly i luften, siden Concorden gennemførte den sidste flyvning i efteråret 2003. Flyet blev benyttet af Air France og British Airways, og det betød blandt andet, at en flyvning mellem London og New York kunne gennemføres på tre timer og 30 minutter, hvor det med almindelige passagerfly tager syv timer.
Der blev bygget 20 eksemplarer af Concorde-flyene fra 1965 til 1979, hvoraf de 14 var til kommercielt brug. Første flyvning fandt sted i 1969, og flyet blev officielt taget i brug i 1976 og var et opsigtsvækkende syn i lufthavnene indtil 2003, hvor flyet blev pensioneret.
Concorden huskes desværre også for den tragiske ulykke i Paris-Charles de Gaulle lufthavnen den 25. juli 2000, hvor 100 passagerer, ni besætningsmedlemmer samt fire personer på nedstyrtningstedet døde, da flyet forulykkede under starten. Det viste sig sidenhen, at det var en flydel fra en DC-10 fra Continental Airlines, der fik Concordens dæk til at eksplodere, hvorefter katastrofen udviklede sig. En danskfødt flymekaniker fra Continental Airlines blev sidenhen dømt for at være indirekte skyld i hændelsen, og blandt de 100 omkomne passagerer var et ægtepar fra Højbjerg ved Aarhus.
Det var i øvrigt ved Paris Air Show i juli 1973, at det russiskbyggede supersoniske fly Tupolev Tu-144 havarerede og forsinkede udviklingen af konkurrenten til Concorden. Flyet blev senere sat i drift den 1. november 1977, men allerede i maj 1978 styrtede et Tu-144 fly ned under en testflyvning inden leveringen til Aeroflot. Herefter blev det supersoniske Tupolev-fly permanent sat på jorden efter blot 55 flyvninger med passagerer.
Relaterede artikler: