- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

Turkish Airlines bestiller nye fly og vil have ny lufthavn

Det ekspansive Turkish Airlines har afgivet ordrer på 20 Boeing 737-800 og 15 Boeing 737-900ER. Samtidig opfordrer det tyrkiske Star Alliance-medlem til at Istanbul Ataturk lufthavnen udvides, da kapaciteten i lufthavnen allerede nu virkede hæmmende for selskabets vækst.

Flere nye fly og en ny lufthavn.

Sådan ser ønskesedlen ud for det ekspansive Turkish Airlines. Det tyrkiske Star Alliance-medlem har afgivet ordrerpå 35 nye Boeing 737NG fly fordelt på 20 Boeing 737-800 og 15 737-900ER.

To 737-800 og to737-900ER leveres allerede i indeværende år, mens hele ordren på 35 fly ventes leveret inden udgangen af 2015.

Turkish Airlines har samtidig indgået en aftale med PATS Aircraft Systems,der skal installere to ekstra brændstoftanke på hver af Boeing 737-900ER flyene for at forlænge deres rækkevidde. Flyene ventes især indsat på afrikanske ruter.

Bestillingen af de nye fly skal underbygge selskabets vækststrategi, der dog endnu mangler at manifestere sig i overskud. I første halvår af 2011 tabte Turkish Airlines omkring 1,6 milliarder danske kroner, og især 2. kvartal bød på en væsentlig resultattilbagegang.

Ifølge selskabets ledelse er det netop den ekspansive flådeudvidelse, der har kostet dyrt iforbindelse med en række valutakursreguleringer på leasingaftaler.

Ny lufthavn på vej

Samtidig efterspørger Turkish Airlines en udvidelse af selskabets primære hub, lufthavnen Istanbul Ataturk. Ifølge koncernchefTemel Kotil forventer Turkish Airlines, at en ny lufthavn kan stå færdig i 2016 og det er afgørende for selskabets vækst.

Den nye lufthavn vil “være vigtigere for Tyrkiets fremtid end for væksten i luftfartsselskabet, men det vil tvinge os til at udvikle os endnu hurtigere. Jeg tror en ny moderne lufthavn vil hjælpe med at gøre Turkish Airlines til en afgørende aktør for passagerer og luftfragt i Europa og Asien,“ siger
koncernchef i Turkish Airlines, Temel Kotil.

Dennye lufthavn skalvære 6 gange så stor som den nuværende. I øjeblikket håndterer Istanbul Ataturk knap 33 millioner passagerer årligt, og af dem står Turkish Airlines for 75 %. Det er samtidig Europas 8. største lufthavn målt på antal passagerer.

Byggeriet af den nye lufthavn ventes påbegyndt inden årets udgang og planerne omfatter 6.000 hektar med kapacitet til 120 millioner passagerer årligt.