- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

Turkish Airlines på vej frem igen

Det nationale tyrkiske flyselskab var i 2017 i fuld gang med at genvinde sit passagertal, som havde lidt under en periode med terrorangreb og politisk uro i Tyrkiet.

Passagervæksten blev i 2017 9,3 procent til et passagertal på 68,6 millioner i forhold til 2016 på baggrund af hurtigt voksende efterspørgsel. Samtidighavde flyselskabet gennemført en omfattende sparerunde og gennemført analyser af betingelserne for selskaber både i Tyrkiet og regionen med henblik på den mulige udvikling ikke mindst for den vigende turisme til landet, skriver Travel Weekly.

30 procent færre gæster
Antallet af udenlandske besøgende i Tyrkiet faldt i 2016 med 30 procent til det laveste i ni år på grund af sikkerhedsproblemer og det fejlslagne kup mod præsident Erdogan.

Opturen i løbet af 2017 blev bekræftet af flyselskabet, som blandt andet kunne konstatere en vækst i den gennemsnitlige load factor på 4,7 procentpoint til 79,1 procent og den højeste load factor nogensinde for flyselskabet i december med 79,5 procent.

I kølvandet på terrorangrebene og forsøget på statskup den 15. juli 2016, indførte de amerikanske luftfartsmyndigheder et midlertidigt forbud for flyvninger mellem Tyrkiet og USA. Det gav alvorlige problemer for Turkish Airlines, der havde et vigtigt program med direkte flyvninger mellem de to lande, samt direkte forbindelser til lande i Afrika og Mellemøsten.

Store tab
I august 2016 orienterede Turkish Airlines og et kollaps i indtægterne, som medførte et underskud på 198 millioner Euro i andet kvartal 2016 og et forventet tab af passagerer på 10 millioner. Det medførte betydelige reduktioner i flytrafikken i 2016/2017 med nedskæringer i frekvenserne til 45 europæiske og 13 interkontinentale ruter. I første halvår 2016 havde flyselskabet et rekordstort underskud på 644,4 millioner dollars.

Turkish Airlines, der er medlem af Star Alliance, blev etableret i 1933 med fem fly. I dag består flyflåden af 331 fly, som betjener 300 destinationer ´verden over – heraf 251 internationale rejsemål i 120 lande.

Relaterede artikler:

Turkish Airlines øger med 40 procent i Billund

Turkish Airlines udskyder levering af 39 nye fly

A330 på fire nordiske Turkish Airlines-ruter