- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

Udenrigstrafik i Billund fordoblet på fem år

I september måned rejste 150.347 udenrigspassagerer igennem terminalen i Billund Lufthavn. Det er det højeste antal nogensinde i en september måned og præcist dobbelt så mange som i september måned 2006.

Der er vækst i Billund Lufthavn. Udenrigstrafikken gik i september måned frem til 150.347 passagerer, hvilket er en fremgang på 4,3 % og 6.172 passagerer i forhold til samme måned året før.

Men det er også det højeste antal udenrigspassagerer nogensinde i en september måned. Og præcist dobbelt så mangesom i september måned 2006, hvor 74.384 passagerer rejstepå udenrigsruterne til og fra Danmarks næststørste lufthavn.

“Det skyldes primært, at der i september harværet udbudt en større sædekapacitet, og samtidig er det lykkedes for flyselskaberne at fastholde den høje belægningsgrad,“ begrunder lufthavnsdirektør Kjeld Zacho Jørgensen i al beskedenhed stigningen og det rekordstore antal udenrigspassagerer.

Stor fremgang i chartertrafikken

Men det er ikke alene udenrigstrafikken, der tegner sig for væksten. Der har også været stor vækst i chartertrafikken, hvilket formentlig har sin baggrund i den kolde og våde sommer, hvilket har inspireret mange til en rejse sydpå i sensommeren eller det tidlige efterår.

Det er i hvert fald en af de konklusioner man kandrage af Billund Lufthavns trafikstatistik for september måned.

I alt 100.883 passagerer rejste fra og til Billund Lufthavn på charterrejse i september måned. Det er en fremgang på 9,1 % i forhold til samme måned året før og samtidig en nettotilvækst på 8.443 passagerer.

Der er dog stadig et stykke vej op til passagertallet fra september måned i 2007, hvor over 112.000 passagerer satte foreløbig charterrekord i den første efterårsmåned.

De mest populære charterdestinationer var Antalya i Tyrkiet efterfulgt af Palma de Mallorca,Chania (Kreta), Rhodos og Milas (Bodrum / Tyrkiet).

Indenrigstrafikken oplevede en ny massiv tilbagegang med kun 11.701 passagerer mod 14.803 i september måned året før. Det svarer til en tilbagegang på 21 % og et tab af 3.102 passagerer. Men heldigvis for Billund Lufthavn udgør indenrigstrafikken under 5 % af det samlede passagertal.