- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

Uklar Cimber-strategi

Den 14. december offentliggjorde Cimber Sterling, hvad selskabet kaldte en ny 'strategisk kurs', der sigtede mod at udfase leisure-ruterne med Boeing 737-fly samt øge antallet af regionale ruter fra de jyske lufthavne. I denne uge valgte selskabet i stedet at gå i den stik modsatte retning.

‘Man har et standpunkt, til man tager et nyt’. Dette citat har Jens Otto Krag gjort udødeligt, og kan således til en vis grad anvendes til at beskrive nogle af de beslutninger, der kommer ud fra direktionslokalet hos det danskbaserede flyselskab Cimber Sterling.

Den 14. december sidste år offentliggjorde Cimber Sterling en længe ventet strategi, der dogblev modificerettil at hedde en “strategisk kurs“.Måske mere et udtryk for, hvilkenretning man skal bevæge sig i, end en strategi med konkretefastlagte mål.

Et element i den strategiske kurs var udfasningen af Boeing 737-flyene, således at Cimber Sterling over tid vil kunne afvikle leisure-ruterne, der ikke havde bidraget positivttil bundlinjen, meni stedet havde været medvirkende til at drive likviditet ind i forretningen.

“Fokus vil fremadrettet ligge på de rentable og strategisk vigtigste ruter. Vi har allerede lukket ned for flere tabsgivende ruter til Sydeuropa, men vil fortsat være på leisure-markedet med et øget antal af både udenrigs- og indenrigsafgange fra udvalgte provinslufthavne. På den måde giver vi et vigtigt tilbud til de mange kunder uden for hovedstadsområdet, samtidig med at vi udnytter vores kapacitet bedst muligt,“ hed det i den strategiske kurs, der er blot to måneder gammel.

Mange rutelukninger i Billund

I denne uge kunne Cimber Sterling i stedet meddele, at selskabet har valgt at lukke ruterne fra Billund til henholdvis London-Gatwick og München. En beslutning der kommer i kølvandetpå de senere års rutelukninger fra Billund, der også har omfattet destinationerne Antalya, Chania (Kreta), Málaga, Palma (Mallorca), Nice ogRomsamtDublin, Paris og Prag.

Tilbage i 2007 var Cimber rent faktisk den største operatør i Billund Lufthavn. Nu er der fra sommertrafikprogrammets begyndelse i slutningen af martsblottre udenrigsruter tilbage, henholdsvis Bergen, Oslo og Stockholm.

Men ikke nok med, at Cimber Sterling stik imod strategien skærer ned på de regionale ruter fraJylland. Samtidig har Cimber Sterling valgt i højsæsonen i juli og august måned at opgradere frekvenserne på leisure-ruternefra Københavntil Split, Firenze, Chania (Kreta), Málaga og Nice.

Beslutningen om at opgradere kapaciteten i sommersæsonen, hvor billetpriserne er høje, er til at forstå for udenforstående. Men beslutningen om rutelukninger fra Billund med begrundelsen om en hård konkurrencesituationen samt behovet for brug af flykapacitet på andre ruter virker mere uforståelig.

Det står også i skærende kontrast til konklusionerne iden analyse, som Cimber Sterling i decemberfik foretaget af Radius Kommunikation med bistand fra Epinion. En analyse der konkluderede, at jydernevil flyve direkte ud i verden.

Denne uges beslutning om rutelukninger fra Billundkunne således tyde på, at den forventede tilgang af ATR72-fly til Cimber-flåden ikke i første omgang er blevet godkendt af bestyrelsen. I stedet har Cimber Sterling således måttet ofre Billund-ruterne for at kunne få kabalen til at gå op, således at den strategisk prioriterede København-Bromma rute kunne iværksættes, inden konkurrenten Flybe får for godt fat i markedet.

Men der udestår stadig et åbent spørgsmål om, hvilke ruter Cimber Sterling vil åbne fra de jyske lufthavne, når kapaciteten er på plads. Alt har været prøvet, men tilsyneladende uden succes.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Cimber Sterling til indholdet af denne artikel.