- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

Velfortjent pris til energisk rejsedirektør

Den allestedsværende og energiske Karin Gert Nielsen modtog i fredags Europæiskes Rejsepris i forbindelse med åbningen af rejsemessen Ferie & Fritid i Bella. Direktøren og ejeren af GSA-virksomheden Atlantic Link fik en velfortjent hæder, som skandinavisk repræsentant for en række amerikanske hotelkæder og destinationer.

Kunsten at netværke mestrer Atlantic Link-direktøren Karin Gert Nielsen til perfektion. Spørgsmålet, hvad kan jeg få ud af mit netværk, og hvad kan mit netværk få ud af mig, kan den energiske rejsedirektør uden tvivl svare på.

Udøvelsen af netværks-disciplinen har i mange sammenhængeværet med til at sikre Atlantic Linken positioni rejsebranchens bevidsthed, særligt i forhold til rejseaktiviteter relateret til USA. Karin Gert Nielsen og Atlantic Link er simpelthen blevet et brand, der står respekt om, såvel i Danmark som i udlandet.

Derfor var det særdeles velfortjent, at Karin Gert Nielsen i forbindelse med åbningen af rejsemessen Ferie & Fritidi Bella i fredags modtog Europæiskes Rejsepris.

“Jeg er utrolig glad for det kæmpe skulderklap, som denne pris er. I Atlantic Link brænder vi for rejsebranchen, og vi vil fortsætte med at indgå utraditionelle partnerskaber, nytænke vores ydelser og kæmpe et slag for mere uddannelse i vores branche, hvilket alt sammen skal forbedre rejseoplevelserne for de mange rejsende til Californien, Dansk Vestindien, Solvang, Oregon og resten af fantastiske USA”, siger Karin Gert Nielsen.

Energisk og innovativ indsats

Europæiskes Rejsepris uddeles af Foreningen af Danske Rejsejournalister og tildeles “en person, et firma eller en organisation, som på rejseområdet har gjort noget særligt for forbrugerne i det forløbne år.“

Det er Karin Gert Nielsens energiske og innovative indsats i forhold til rejselandet USA, der lå bagdommerkomitteens valg.

Atlantic Link repræsenterer i Nordenen række amerikanske hotelkæder og destinationer, heriblandt hotelkæderne Kimpton og Sandals, der er kendetegnet ved høj kvalitet.

Hvis man skal sætte en finger på dommerkommitteens afgørelse, skal det være, atden ikke pået tidligere tidspunkt havde fået øjnene op for den driftige rejsedirektørs utrættelige indsats for USA og amerikanske destinationer. Men bedre sent end aldrig.

Europæiskes Rejsepris blev i 2011 tildelt Gislev Rejser, mens Club La Santa løb med prisen det foregående år. Herudover var desenere årsprismodtagere henholdsvis Bravo Tours, Albatros Travel, AtlantisRejser og Dania Travel.