- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

Verdenspremiere: Fadøl i luften

Det japanske luftfartsselskab ANA All Nippon Airways kan nu tilbyde flypassagererne frisk fadøl i luften på selskabets japanske indenrigsruter. Den nye luftbårne fadølservice introduceres fra den 20. juli på ialt syv indenrigsruter.

Fra den 20. juli bliver detmuligt at nyde et glas skummende fadøl i luften. Det sker når All Nippon Airways (ANA) introducerer fadølservice ombord på en række japanske indenrigsruter.

Det japanske selskab har gennem de seneste måneder gjort sig bemærket ved at introducere kønsopdelte toiletter ombord på selskabets fly. Men med den nye luftbårne fadølservice kan der formentlig også forventes stigende kø ved flytoiletterne.

Fadølservicen vil blive introduceret den 20. juli 2010 på følgende ruter:

Tokyo Haneda – Fukuoka (efter kl. 17.00 lokal tid)
Tokyo Haneda – Sapporo Chitose (efter kl.17.00 lokal tid)
Tokyo Haneda – Okinawa
Osaka Itami – Okinawa
Osaka Kansai – Okinawa
Nagoya – Okinawa
Fukuoka – Okinawa

Et krus fadøl vil koste 1.000 Yen (ca. 67 kroner). ANA gør opmærksom på, at mini-fustagerne kun indeholder øl til i alt 20 krus, så der er ikke nok til at man kan give en omgang til hele flyet.

Undtagelsen er dog ruten fra Tokyo til Okinawa, der opereres med Boeing 777 og Boeing 747. Her vil der være i alt 40 krus øl til rådighed.

Fra redaktionen siger vi blot ボウル (japansk for’skål’) .