- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

Verdensstjernen Pamela fløj med danske JoinJet

Søndag den 10. juli ankom den amerikanske skuespiller Pamela Anderson til København. Verdensstjernen ankom til Københavns Lufthavn i et Hawker 800XP jetfly, der var lejet fra JoinJet i Billund. Piloterne var Niels Sundberg og sønnen Kristoffer, der begge sørgede for at Pamela fik en mini-sightseeing under den visuelle anflyvning.

Det er enhver drengs drøm at blive pilot. Men at kombinere denne drengedrøm og samtidig have verdensstjernen Pamela Anderson ombord som passager,må simpelthen være det ultimative.

Dette oplevede Niels Sundberg, grundlægger af Sun-Air of Scandinavia og sønnen Kristoffer Sundberg, da de i søndags sad i cockpittet på selskabets JoinJet-fly med en særdeles dyrebar last ombord.

Det var intet mindre end Baywatch-stjernen Pamela Anderson, som JoinJet havde hentet i East MIdlands Airport i England for at transportere hendetil Københavns Lufthavn på blot 1 time og 10 minutter. Her blev hun under stor opmærksomhed modtaget af Københavns Lufthavns VIP-chefSusanne Frank samt et TV-hold fra “CPH Lufthavnen“. Det giver danske tv-seere mulighed for i løbet af efteråret at opleve situationen på tæt hold.

“Der var rigtig flot flyvevejr, så Pamela fik lige en sightseeing fra flyet. Vi sad i cockpittetogfortalte om København, mens vi fløj langs kysten og ind på bane 22L,“ fortæller Kristoffer Sundberg til CHECK-IN.

Pamela Andersonhavde valgt at gøre brug af JoinJet, SUN-AIR of Scandinavia’s afdeling for VIP-flyvninger, i forbindelse med besøget i Danmark, hvor hun skulle deltage i Claus Hjelmbak’s Scandinavian Style Mansion.

Det var et fly af typen Hawker 800XP indrettettil 8 passagerer og 2 besætningsmedlemmer, der bragte Pamela Anderson til København.

JoinJet er ikke uvant med at flyve med celebrities. “Lige nu står vi foran at skulle flyve med Joe Cocker. Herudover har vi Deep Purple på turné i øjeblikket, mens vi i foråret fløj med Dalai Lama. Sidste år var også Take That ombord på et af vore fly,“ fortæller Kristoffer Sundberg, der er direktør i JoinJet.