- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

VisitDenmark sælger dansk turistportal til norsk selskab

Et ændret strategisk fokus og behov for udvikling får nu VisitDenmark til at sælge turismeportalen TouristOnline til det norske selskab Travel A/S. Dermed vil det norske jernbaneselskab NSB indirekte gennem ejerskabeet af Travel markedsføre danske overnatningsløsninger i Skandinavien.

I 2001 gik en række aktører i turisterhvervet sammen om at skabe en fælles bookingplatform til danske hoteller, sommerhuse, vandrerhjem, feriecentre og bed & breakfast. Det skete under navnet TouristOnline.

VisitDenmark overtog sidenhen aktiviteterne i 2005, men har nu valgt efter 5 års ejerskabat frasælgeTouristOnline til det norske selskab Travel A/S, der bl.a har NSB (Norske Statsbaner) som aktionær. Travel udvikler og driver informations- og bookingløsninger til rejsebranchen i Skandinavien.

Med en ny ejer i ryggen får TouristOnline bedre mulighed for at udvikle bookingplatformen og ekspandere uden for Danmarks grænser, mener VisitDenmark.

“Da VisitDenmark overtog TouristOnline, var det for at tilbyde turisterne en samlet bookingløsning, der havde både de store og mindre overnatningssteder med. Det mål har vi nået. Nu har TouristOnline behov for at blive videreudviklet for at fastholde sin position i et stærkt konkurrencepræget marked, og da VisitDenmark har ændret strategisk fokus, har det været naturligt at finde en ny ejer. Derfor er vi glade for aftalen med Travel A/S, som vil videreudvikle TouristOnline til glæde for både virksomhederne og turisterne,“ siger direktør i VisitDenmark, Flemming Bruhn.

Travel har en ambition om at udvikle en skandinavisk turismeportal med et bredt udvalg af overnatninger og oplevelser. Derfor passer TouristOnline ganske godt ind i det norske selskabs koncept.“TouristOnline har opnået en stærk position på det danske marked, som vi gerne vil benytte os af, siger bestyrelsesformand for Travel A/S, Arild Lie.

TouristOnline driver i dag portalerne hotel.dk og sommerhusedanmark.dk og har samarbejdsaftaler med 100 forskellige portaler, hvoraf visitdenmark.com er den største. I alt giver TouristOnline mulighed for at booke overnatninger på 480 hoteller og 29.000 feriehuse samt mere end 100 affiliates. Samtlige bookingløsninger og nuværende aftaler mellem TouristOnline og hoteller samt feriehusudlejerne videreføres under det nye ejerskab.

Travel overtager TouristOnlines 10 medarbejdere, som også i 2011 vil have adresse på Islands Brygge 43 i København.

Foto: TouristOnline skal fremover drives af den norske virksomhed Travel A/S.