- CHECK-IN.dk - https://check-in.dk -

Widerøe skærer hårdt ned på København-ruter

Det norske flyselskab Widerøe er blevet ramt af stærkt stigende afgifter samtidig med, at markedet er faldende. Derfor har selskabet været nødsaget til at tage to fly ud af produktion, nedlægge tre ruter samt reducere frekvenserne på i alt 14 ruter.

Det betyder i først omfang, at ruten fra Haugesund til København bliver skåret ned med 57 procent, mens Kristiansand til København får fjernet omkring 30 procent af kapaciteten.

Nedskæringerne finder sted successivt gennem februar og marts måned, og kan betyde, at tre af seks ugentlige afgange på Haugesund-ruten forsvinder, mens seks ud af 19 afgange på ruten fra Kristiansand ser ud til at må lade livet.

“Vi er i en situation, hvor markedet er gået ned i norsk luftfart, arbejdsgiverafgiften er gået op, og fra nytår øges momsen, Avinors startafgifter samt co2-afgiften,“ siger Widerøes administrerende direktør Stein Nilsen.

Widerøe: Svært at være lønsom i “afgiftsregime“
Widerøe kommer til at nedlægge ruten fra Stavanger til Newcastle samt sommerruterne fra Torp til Bodø og Evenes. Herudover reducerer man med 10 procent på de øvrige kommercielle ruter.

“Widerøe var i gang med at overveje reduktion af ruter, før det sidste forslag om skat på flyrejser kom på bordet i forbindelse med Statsbudgettet (Finansloven, red.). Nu ønsker regeringen tilsyneladende at lægge flere sten i sækken for rejser i Norge, med den konsekvens det måtte få for erhvervsliv samt turisme og luftfart i distrikterne,“ konstaterer Stein Nilsen.

Disse ruter til ikke være lønsomme
Widerøe har offentliggjort en første liste over ruter, der helt tydeligt ikke vil være lønsomme i det nye “afgiftsregime“.

– Haugesund-København (57 %)
– Bergen-Haugesund (42 %)
– Bergen-Ålesund (14 %)
– Bergen-Molde-Kristiansund (16 %)
– Stavanger-Kristiansund (16 %)
– Kristiansund-Trondheim (44 %)
– Stavanger-Aberdeen (6 %)
– Torp-Bergen (8 %)
– Torp-Stavanger (18 %)
– Torp-Trondheim (7 %)
– Kristiansand-København (30 %)
– Kristiansand-Stavanger (23 %)

– Kristiansand-Trondheim (10 %)
– Kristiansand-Bergen (5 %)

“Vi følger behandlingen af den nye passagerafgift på 88 kroner fra 1. pril, og kan desværre ikke udelukke flere ændringer i vort rutenet som følge heraf,“ Widerøe-direktøren.