Det britiske lavprisflyselskab har polstret sig, således at der er 28,3 milliarder kroner i likviditetsreserve. Hovedaktionæren kvitterer med at anmode om fyring af koncernchef og bestyrelsesformand.
Flyselskaberne med den største likviditetsreserve har de bedste muligheder for at komme igennem coronakrisen. Et af disse selskaber er easyJet, der torsdag kunne offentliggøre forventningerne til selskabets halvårsresultat for perioden fra den 1. oktober 2019 til 31. marts 2020.
Det britiske lavprisflyselskab havde med rette valgt at sætte fokus på likviditetsreserven, der nu samlet udgør 3,3 milliarder britiske pund, eller hvad der svarer til 28,3 milliarder danske kroner.
Selskabet har netop underskrevet to lånekontrakter med en hovedstol på 400 millioner britiske pund, og i sidste uge blev der lånt 600 millioner britiske pund via den statslige låneordning, Covid Corporate Financing Facility. Herudover er der adgang til en revolverende kreditfacilitet på 500 britiske pund, mens easyJet er langt fremme med at sikre sig yderligere 400 til 550 millioner pund gennem salg og tilbageleasing af fly.
Dermed er der samlet tilvejebragt mellem 1,85 og 1,95 milliarder pund oveni den eksisterende likviditetsreserve.
Likviditet til ni måneder på jorden
I løbet af marts forberedte easyJet en kontrolleret nedlukning af flyaktiviteterne, og siden den 30. marts har samtlige 337 fly stået på jorden.
Den solide finansielle polstring betyder, at easyJet er klar til at møde et worst case-scenarie, hvor flyene står på jorden i ni måneder. Det vil i givet fald koste tre milliarder pund af likviditetsreserven. Hvis groundingen er på tre måneder, vil det kun være nødvendigt at bruge 1,2 milliard kroner.
“Vi vedbliver at være fokuseret på at gøre det rigtige for virksomheden for dets langsigtede helbred og for at sikre, at vi er i en god position til at genoptage flyvningerne, når pandemien er forbi. Mens langt de fleste af vores ansatte ikke er i stand til at arbejde på dette tidspunkt, er der et lille antal, der utrætteligt arbejder for at hjælpe vores kunder og planlægge at vi kan komme i luften igen, når det måtte blive,” siger koncernchef Johan Lundgren i en kommentar.
Resultatforbedring trods underskud
Prognosen for halvårsresultatet viser i øvrigt et underskud før skat på mellem 185 og 205 millioner britiske pund, hvilket er en forbedring i forhold til tilsvarende periode året før, hvor underskuddet landede på 275 millioner pund, eller godt 2,35 milliarder kroner.
Omsætningen løftede sig med 1,6 procent til næsten 2,4 milliarder pund.
Det er således en stærk periode, som easyJet netop er gået ud af, og som blev kraftigt påvirket af coronakrisen i den sidste af de seks måneder.
I modsætning til eksempelvis Ryanair har easyJet ikke tabt penge på brændstofsikring. Hos easyJet har man haft en mere ansvarlig hedgingpolitik, hvor man har sikret brændstofpriserne på en indikativ volumen, mens den irske lavpriskonkurrent i større grad har benyttet sig af de særlige “tak and pay”-kontrakter, hvor man er forpligtet til at aftale den brændstofmængde, som er aftalt.
Vil fyre koncernchef og bestyrelsesformand
I dagens regnskabsmeddelelse bekræfter easyJet endvidere, at man har fået udsat leveringen af 24 af 107 nye fly fra Airbus, da det tilsyneladende ikke er muligt at ophæve kontrakten med begrundelse om force majeure.
Dagens regnskabsmeddelelse har dog ikke formildet hovedaktionæren Sir Stelios Haji-Ioannou, der i øjeblikket befinder sig i en indædt strid med selskabets ledelse, da han mener, at det er uforsvarligt at fastholde Airbus-ordren under de nuværende omstændigheder.
“Jeg har tidligere omtalt dem, der er ansvarlige for easyJet, som slyngler. Dette er stadig min opfattelse. De lavede en bevidst fejltagelse i bekræftelse af kontrakten mellem easyJet og Airbus til en værdi af mindst 4,5 milliarder pund, mens easyJet har en groundet flåde på 337 Airbus-fly. I stedet for at varsle Airbus om opsigelse af kontrakten, har de bevidst valgt at sende mindst 2,5 milliarder pund af vores kontanter til Airbus i årene 2020-22,” lyder det fra hovedaktionæren efter regnskabsmeddelelsen.
Sir Stelios Haji-Ioannou har i sidste anmodet bestyrelsen om en ekstraordinær generalforsamling med det formål at afsætte to bestyrelsesmedlemmer. Nu vil han indkalde til endnu en generalforsamling, hvor bestyrelsesformand John Barton og koncernchef Johan Lundgren skal afsættes.
Relaterede artikler: