- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

København ikke med i ruteannoncering fra United

Stik mod eksperternes forventninger var København ikke blandt de 10 nye internationale ruter, som United Airlines i dag har offentliggjort. Det er derimod ruter eksempelvis Ibiza, Sardinien og Sicilien.

Star Alliannce-selskabet United Airlines har tirsdag kl. 13.00 dansk tid løftet sløret for selskabets internationale ruteplaner for 2027.

Vanen tro har United teaset budskabet gennem en video, der denne gang hedder “The Cabin: Destination Decoded”, og flere internationale luftfartseksperter havde på baggrund af indholdet i videoen gættet på, at United ville lancere en rute fra Newark til København med Airbus A321XLR.

Sådan kom det ikke til at gå, da der ikke er danske destinationer blandt de 10 nye ruter, der netop er præsenteret.

Ibiza, Sardinien og Sicilien på rutekortet
Ruterne er gradvist blevet afsløret efterhånden, som de opdateret i reservationssystemerne, og det viser, at der er otte nye europæiske ruter fra Newark-lufthavnen ved New York.

Ruterne går til henholdsvis Catania, Ibiza, Ljubljana, Luxembourg, Marseille, Olbia, Terceira og Valencia. Den nye Airbus A321XLR skal benyttes på ruterne til Ibiza, Luxembourg, Marseille og Valencia samt en helt ny rute fra Washington-Dulles til Toulouse.

Airbus A321XLR bliver hos United indrettet i en treklasses konfiguration med samlet 152 sæder. Disse er fordelt med United Polaris, Economy Plus og Economy.

Den sidste nye rute er fra San Francisco til Okinawa i Japan, og den opereres med Boeing 777-200ER.

Destinationer for alle målgrupper
Med rutesatsningen understreger United, at selskabet kommer til at betjene flere destinationer i Spanien, Portugal, Italien og Frankrig end noget andet amerikansk flyselskab.

Patrick Quayle, der er der er direktør for netværksplanlægning og alliancer hos United, lægger ikke skjul på, at man med de nye ruter henvender sig til flere målgrupper.

“Vores mål er at have en destination på vores rutenetværk for enhver rejsende og i alle faser af livet. Uanset om det drejer sig om en forretningsrejse, en drømmebryllupsrejse, et eventyr, man altid har drømt om, eller en rejse hjem for at besøge familien, gør vi verden mindre og forbinder kulturer i et omfang, som intet andet flyselskab i verden kan matche.”

 

Relaterede artikler:

Amerikansk flyselskab åbner rute til Grønland

Største nogensinde: United vil flyve til 38 byer i Europa

United køber 50 Airbus A321XLR