- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

Nominering åben til DTA’s grønne specialpris

Ved Danish Travel Awards 2022 vil der for første gang blive uddelt en grøn specialpris. Prisen gives til en virksomhed, der har igangsat eller gennemført en særlig indsats for at håndtere klimaudfordringerne.

Når Danish Travel Awards 2022 løber af stablen den 5. oktober i år, vil der udover de 20 sædvanlige priskategorier også være en grøn specialpris.

Den grønne omstilling, der handler om de mange tiltag, der gøres for at begrænse følgerne af den globale opvarmning, har fået et stigende fokus i rejse- og luftfartsbranchen gennem de senere år, og der er ingen tvivl om, at branchen arbejder hårdt for at skabe mere bæredygtige produkter og løsninger.

Den indsats vil Travelmedia Nordic, som arrangør af Danish Travel Awards, gerne være med til at anerkende, hvorfor den grønne specialpris vil blive uddelt for første gang ved årets prisuddeling, der bliver den 25. i rækken.

Et forbillede for branchen
Den grønne specialpris gives til en virksomhed i danske rejse- og luftfartsbranche, der har igangsat eller gennemført en særlig indsats for den grønne omstilling og som har iværksat processer og/eller indkøbt udstyr, der skal medvirke til at reducere klimaaftrykket.

Virksomheden eller organisationen, der modtager den grønne specialpris, skal være et forbillede for branchen ved at sikre, at klimaudfordringerne er blevet et centralt indsatsområde.

Det er ydermere et krav, at virksomhedens bidrag til den grønne omstilling skal være igangsat eller færdiggjort inden for de seneste fem år.

Dommerkomité udvælger vinderen
Alle kan nominere en organisation eller en virksomhed til Den Grønne Specialpris. Send en mail til [email protected] med navnet på den virksomhed eller organisation, der skal nomineres, ledsaget af en overordnet motivation på minimum 150 ord.

Vinderen af Den Grønne Specialpris 2022 findes af en dommerkomité bestående af:

Nomineringen lukker fredag den 2. september kl. 12.00.

 

Relaterede artikler:

350 kandidater til Danish Travel Awards 2022

20 kategorier i Danish Travel Awards 2022

Danish Travel Awards vender tilbage i 2022