SAF-markedet kommer til at være mange milliarder kroner værd om 10 år. Men den billigste udvindingsmetode kan ikke følge med efterspørgslen, viser en rapport.
Markedet for Sustainable Aviation Fuel (SAF) kommer til at være rigtigt mange penge værd i en ikke så fjern fremtid. Det mener man hos markedsanalysevirksomheden IDTechEx, som har foretaget en analyse af SAF-markedet.
Her er konklusionen, at det globale marked for SAF i 2036 kan nå en værdi på 50 milliarder amerikanske dollars svarende til 321 milliarder kroner.
Man påpeger, at transportsektoren står for omkring 20 procent af de samlede CO2-udledninger globalt. Afkarboniseringen af luftfarts- og søfartssektorerne vil derfor også kræve store mængder lavemissionsbrændstoffer for at nå netto-nul-emission.
Lovgivning spiller en rolle
IDTechEx påpeger, at 2025 var et afgørende år for SAF. I både Storbritannien og EU betød reguleringer som ReFuelEU Aviation, at bindende iblandingskrav for SAF trådte i kraft, hvilket skabte en hidtil uset, storstilet og obligatorisk efterspørgsel efter SAF.
Den efterspørgsel vil fortsætte med at vokse, for over de næste år vil iblandingskravene skærpes yderligere.
Det er blandt andet disse krav, som gør det muligt at fremskrive, hvilken værdi den samlede efterspørgsel på SAF på verdensplan har om 10 år.
Skal på jagt efter nye produktionsveje
SAF kan udvindes på flere forskellige måder. Én af måderne er den såkaldte HEFA-proces (Hydroprocessed Esters and Fatty Acids).
Metoden er en ganske væsentlig udvindingsmetode, da det er den billigste måde at producere SAF på med en salgspris, som derfor heller ikke ligger langt over prisen på konventionelt flybrændstof. Det er her madolie og animalsk fedt, som benyttes.
Men HEFA-råvarer findes i et begrænset omfang, og rapporten fra IDTechEx påpeger derfor, at vi efter 2030 kan stå over for det såkaldte ”HEFA-tipping point”, hvor stigende krav i lovgivningen får efterspørgslen til at stige, mens udbuddet af HEFA-baseret SAF ganske enkelt ikke kan følge med.
Det betyder, at nye produktionsveje også er nødvendige såsom alcohol-to-jet, forgasning kombineret med den såkaldte Fischer–Tropsch-proces samt e-SAF.
Uden at gå i dybden med hver metode kan det konkluderes, at disse metoder er mindre modne. Til gengæld er opskaleringen i gang, og eksempelvis gik LanzaJets Freedom Pines Fuels-anlæg til alcohol-to-jet i USA i drift i 2025 med en årlig produktion på 34 millioner liter SAF og godt 4 millioner liter vedvarende diesel.
Omkostningerne er dog stadig en væsentlig barriere, som IDTechEx mener, at både teknologisk udvikling og regulering skal adressere.
Relaterede artikler:
SAF-undersøgelse: Kapaciteten er stopklodsen
