- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

Uro hos SAS-piloterne før sommerferien

Det forlyder, at der i øjeblikket er en vis røre i SAS’ pilotkorps, da en del af de ansatte blandt andet er utilfredse med planen for afvikling af årets sommerferie. SAS genkender ikke situationen.

Piloternes ferie skaber nu i et eller andet omfang splid mellem de ansatte og ledelsen hos SAS. Det skriver Finans. Det sker efter en længere periode men murren i krogene, men den for nyligt offentliggjorte ferieplan har tilsyneladende får en hård medfart.

En del af det skandinaviske flyselskabs ansatte mener, at SAS helt generelt mangler piloter samt også erfarne af slagsen, og man forudser at denne mangel vil blive mere fremherskende i fremtiden.

En del er desuden af den holdning, at løn- og arbejdsforholdene hos selskabet ikke længere skiller sig ud fra andre flyselskaber, ligesom Finans har kendskab til flere piloter, som har forladt SAS på den baggrund og fundet bedre forhold andre steder, lyder det.

Kan ikke holde den planlagte ferie
Senest er SAS’ ferieudspil blevet præsenteret, og ifølge Henrik Thyregod, der er er formand for Dansk Pilotforening, har det skabt uro i pilotkorpset, da der tilsyneladende er blevet ændret i rotationerne med dét, der beskrives som kort varsel.

Det har betydet, at der har været tilfælde, hvor piloterne har planlagt ferie, der for nuværende ikke kan lade sig gøre. Dansk Pilotforening har dog i disse dage drøftelser med SAS, fortæller formanden, der på den baggrund ikke vil sige for meget.

Den nuværende overenskomst hos selskabets piloter, der blev indgået som følge af den 15 dage lange strejke, som SAS-piloterne gennemførte i sommeren 2022, løber indtil den 30. september 2027.

Er begyndt at smuldre
10 piloter, der er eller har været ansat hos SAS, har givet deres besyv med til artiklen, men det er sket på baggrund af et løfte om anonymitet. Lars Bjørking vil dog gerne sætte ord på situationen. Han var ansat som kaptajn hos SAS i 10 år og var i en periode formand for Dansk Pilotforening.

”I gamle dage var SAS nummer et. Det gjorde, at SAS kunne støvsuge markedet for de piloter, som man helst ville have. Og så kunne de andre deles om resten. Men den position begyndte allerede at smuldre, mens jeg var i selskabet,” siger Lars Bjørking til Finans.

SAS’ pressechef i Danmark, Alexandra Lindgren Kaoukji, udtaler i en kommentar, at flyselskabet ikke kan genkende beskrivelse. Hun understreger desuden, at SAS er engageret i at være en attraktiv arbejdsgiver.


Relaterede artikler:

CAPA skal uddanne 48 SAS-piloter om året

SAS i strid med norske piloter

Pilotforening i kritik af ny SAS-aftale