111 sider med golfrejser

Bravo Tours, der er Danmarks største golfrejse-arrangør, har sendt et nyt vinterkatalog på gaden. Det byder blandt andet på Matchture Exclusive, hvor der spilles på nogle af de allerbedste baner, og Matchture Exotic til eksotiske og fjerne egne af verden.

Bravo Tours kalder dig Danmarks største golfrejse-arrangør. Det sker med baggrund imere end 4.000 gæster, der i 2010 rejste på golfferie med detHerning-baserede charterselskab.

Og nu er Bravo Tours klar til en ny sæson med golfrejser til Sydeuropa, Afrika og Thailand. Det er blevet til et golfkatalog på i alt 111 sider.

“Kvaliteten af rejserne og gæsternes tilfredshed er det vigtigste for os. Vi tilbyder alle typer rejser – såvel til erfarne golfere som til dem, der for første gang skal prøve kræfter med udenlandske fairways. Derfor tilpasser vi konstant programmet, så der er noget for enhver, siger Peder Hornshøj, der er administrerende direktør for Bravo Tours.

Bravo-direktøren lægger vægt på, at selskabet konstant produktudvikler. Det er blandt andet sket med introduktion af såkaldte matchture og golfakademier.

“Vi har brugt megen tid og energi på vores produktudvikling, og vi er ret stolte af, at vi nu også tilbyder Matchture Exclusive, hvor der spilles på nogle af de allerbedste baner, og Matchture Exotic til fjerne egne af verden, hvor oplevelserne er meget mere end golf,“fortæller Peder Hornshøj.

Hos Bravo Tours prioriterer mand endvidere, at de rejsende har mulighed for at tilpasse ophold og indhold af rejsen helt individuelt. Det betyder, at man kan sammensætte pakker og kombinere golf med destinationens andre oplevelser for at skabe den optimale individuelle ferie.

Bravo Tours fremhæver i det nye program muligheden for i de tidlige forårsmånederat træne hele fem gange om ugen med efterfølgende 18 hullers golf som optakt til golfsæsonen i Danmark. Det sker på Portugals Algarvekyst fra februar til april måned.