17 nye destinationer og 23 nye ruter

Det ukrainske luftfartsselskab Aerosvit har sat turbo på ekspansionsplanerne. I sommerfartplanen øger selskabet med 17 nye destinationer og 23 nye ruter. Den norske hovedstad Oslo kommer også på rutekortet, således at Aerosvit nu flyver til alle tre skandinaviske hovedstadslufthavne.

Det blot seks år gamle ukrainske luftfartsselskab Aerosvit har gang i ekspansionen. Selskabet, der er hjemmehørende i Boryspil Airport i Kiev flyver i dag til omkring25 destinationer i Europa samt Kina, Indien, Thailand, Canada og USA. København blev tilføjet rutenettet pr. 31. oktober.

Aerosvithar åbnet med daglig service mellem Kiev og København med et ERJ-145 fly. Flyvningerne er dog teknisk opereret af Dniproavia, der er et andet ukrainsk selskab hjemmehørende i Dnipropetrovsk International Airport.

Selskabet har nu igangsat planerne for en kæmpemæssig ekspansion i sommertrafik-programmet fra 27. marts 2011. I alt 17 destinationer og 23 nye ruter indgår i planerne for den massive satsning.

Der er tale om følgende destinationer: Ankara, Cairo, Dubrovnik, Ekaterinburg, Karlovy Vary, Krakow, Krasnodar, London Gatwick, Milan Bergamo, Murmansk, Nakchivan, Novosibirsk, Oslo, Pula, Samara, Split and Tallinn.

Fartplanen mellem København og Kiev ser således ud fra 27. marts 2011:

VV 258 CPH 08:40 KBP 12:00 EQV 0 1-3–6- 02:20 3 B
VV 258 CPH 15:40 KBP 19:05 EQV 0 -2-45-7 02:25 3 B

VV 257 KBP 06:10 CPH 07:50 EQV 0 1-3–6- 02:40 B 3
VV 257 KBP 13:10 CPH 14:50 EQV 0 -2-45-7 02:40 B 3

Som det fremgår er der ingen fast flytype på ruten. På tirsdage, onsdage og torsdage har Aerosvit valgt at indsætte en Boeing 737, på fredage og lørdage opereres med Embraer E195 og på søndage og mandage med enrussisk Antonov 148-100.

Dermed har Aerosvit også selv valgt at operere på ruten fra sommerfartplanen og med betydelig større kapacitet end hidtil. Det bliver spændende at følge det ukrainske selskab, der bl.a. lokker med uhørt lave priser fra København til Beijing via Kiev.

Foto: Aerosvit indsætter større kapacitet på ruten til København og åbner 23 nye ruter i sommertrafik-programmet 2011.