50 mio. europæiske flysæder på interkontinentale ruter

I sommertrafikprogrammet fra april til oktober vil de 32 medlemmer af den europæiske luftfartssammenslutning AEA tilbyde op imod 50 mio. flysæder på interkontinentale flyvninger.

Den europæiske flytrafik er under pres. Det er især de 32 medlemmer af Association of European Airlines (AEA), der kan mærke krisen i eurozonen samt lavprisflyselskabernes fortsatte fremmarch.

Det afspejlede sig i passagervæksten i 2012, hvor blot 1,9 procent flere passagerer tog plads i et fly på en indenrigsrute i Europa eller på en af de europæiske flyvninger hos AEA-medlemmerne i forhold til året før. Samlet set rejste 277,3 mio. passagerer indenfor Europa med de 32 AEA-medlemmer. Det svarer til 75 procent af produktionen hos de europæiske netværksselskaber.

Væksten ligger i stedet i de interkontinentale rejser. Her var der sidste år en øgning på 4,2 procent, således at 76,3 mio. passagerer rejste på oversøiske ruter med SAS og de andre AEA-selskaber.

Væksten ser ud til at fortsætte i det kommende sommertrafikprogram, hvor AEA indtil videre kan konstatere, at medlemmerne har øget deres sædeproduktion med 4,7 procent i forhold til samme periode sidste år.I2012var der i det syv måneder lange sommertrafikprogram 47,9 mio. passagerer, der rejste på de interkontinentale ruter, så alt tyder på lige i underkanten af 50 mio. passagerer i årets interkontinetale sommertrafik.

Det øgede sædeudbud hænger først og fremmest sammen med indsættelsen af større fly samt udvidelse af antallet afgange til eksisterende destinationer. Men der kommer også nye ruter til, idet syv nye interkontinentale destinationer får direkte flyforbindelse til Europa, der dermed kommer op på 234 destinationertil de øvrige kontinenter.

Uensartet vækst
Ifølge AEA er udviklingen udtryk for, at de europæiske flyselskaber vælger at konsolidere og rationalisere på de europæiske hjemmemarkeder, mens man i stedet investerer i langdistanceflyvninger.

“Disse tal for sommeren 2013 understreger endnu engang betydningen af, at AEA-flyselskaberne forbinder Europa med andre dele af verden“, siger Athar Husain Khan, der erfungerende generalsekretær i AEA. “Vore flyselskaber er forpligtet til at videreudvikle deres tilstedeværelse på verdenskortet, men de har brug for en sammenhængende ekstern luftfartspolitik, der styrker de europæiske luftfartsselskaber og hubs.“

De største volumener i den oversøiske passagertrafik ligger mellem Europa og Nordamerika, der alene repræsenterer 42 procent af alle interkontinentale flypassagerer. Menden største vækstligger indenfor andre geografiske segmenter.

Det er først og fremmest trafikken til Syd- og Latinamerika, Afrika samt Asien / Australasien, der vokser mere end gennemsnittet, mens Nord- og midtatlanten halter bagud.

SAS, der er et af AEA-medlemmerne, øger i sommertrafikprogrammet med seks nye ugentlige afgange fra Københavntil San Francisco samt fire ugentlige afgange til New York. Til gengæld forsvinder syv ugentlige afgange til Bangkok.