AEA advarer mod østrigsk klima-afgift på flyrejser

Association of European Airlines (AEA) advarer den østrigske regering mod at indføre den planlagte miljøafgift på flyrejser. AEA henviser til eksempler fra Holland, hvor regeringen måtte fjerne afgiften indenfor 12 måneder efter store samfundsmæssige økonomiske tab.

Det er åbenbart blevet sæson for finansiering af statslige underskud gennem beskatning af den hårdt plagede luftfartsindustri.

Først på banen var den tyske regering med en afrejseskat, der bliver en realitet i de tyske lufthavne fra 1. januar 2010. Næste i rækken er Østrig, dervil indføre en klimaafgift på 8 Euro (ca. 60 danske kroner) for korteruter og 50 Euro (ca. 300 danske kroner) for interkontinentale flyafgange.

Sammenslutningen af de europæiske luftfartsselskaber (AEA) fordømmer den østrigske regerings beslutning. AEA er især kritisk overfor det forhold, at den østrigske regering angiveligt forsøger at gøre beslutningen spiselig ved at kalde det en klimaafgift, når formålet ifølge AEA klart er atdække et underskud i statsbudgettet.

“Hvis hensigten er at styrke statens indtægter, frygter jeg, at den østrigske regering har forregnet sig“,udtaler AEA’s generalsekretær Ulrich Schulte-Strathaus. “Debør tage vedlære af Holland, som opgav sin egen passagerskat i 2009 efterblot 12 måneder, da det blev opdaget, at det havde kostetsamfundet en milliard Euro, til gengæld for bare 300 mio. Euro iindtægter“.

Da passagerafgiften var en realitet i Holland valgt mange flypassagerer at rejse fra lufthavnene i Bruxelles eller Düsseldorf, hvor totalpriserne var lavere, da flyrejser herfra ikke var afgiftsbelagte. AEA´s generalsekretær henviser til, at de østrigske erfaringer sandsynligvis vil komme til at ligge meget tæt på den hollandske virkelighed.

“Bratislava Airport ligger kun 80 km og mindre end en times kørsel fra Wien – og Wien Lufthavn er et økonomisk kraftcentrum. Kan den østrigske regering have råd tilat forære sådan en fordel til sin konkurrent, der ligger ligeom hjørnet nede af motorvejen?“ spørger AEA-genreralsekretær Schulte-Strathaus retorisk.

Han minder om, at afgiften ikke alene vil ramme de østrigske rejsende, men også besøgende til landet, især dem der kommer langvejs fra. AEA´s vurdering er, at Wien vil miste noget af sin tiltrækningskraft, hvis rejsende skal betale 300 kroner ekstra for at rejse derfra igen.

Foto: Den østrigske miljøafgift på flyrejser kan risikere at få store konsekvenser for det østrigske samfund, advarer AEA.