Kinesiske Hainan Airlines har indsat tre Airbus A330-fly i All-Business versioner til at betjene flere kinesiske indenrigsruter.
Det store kinesiske flyselskab Hainan Airlines indsatte i begyndelsen af december måned to Airbus A330-200 fly på det kinesiske indenrigsruteneti en særlig All-Business version.
Det store widebody-fly er indrettet i en version med i alt 116 sæder, hvoraf 34 er på First Class og de resterende 82 på Business Class. Med en sædeafstand på 74 tommer (ca. 180 centimeter) skulle der være rigelig med benplads, og et lie-flat sæde fra Recaro sikrer den maksimale komfort sammen med en 15,4“ LCD-skærm.
Rejsende på Business Class må nøjes med sæder, der har en afstand på 51 tommer og kan justeres ned til en vinkel på 155 grader. En personlig 10,2“ LCD-skærm giver adgang til alskens underholdning undervejs.
Det særlige All-Business koncepthar været tilbudt på to dagligeflvyninger mellem Beijing og Shenzhen, og indtil videre er produktet blevet godt modtaget af kunderne. Hainan Airlines oplyser, at den gennemsnitlige belægning er omkring 80 procent per afgang. Her kan man virkelig tale om en ‘high yield’ rute, som det hedder i luftfartssproget.
Flereafgange på vej
Succesen med ruten mellem Beijing og Shenzhen inspirerede tilsyneladende Hainan Airlines til at indsætte et tredje A330-fly i den særlige All-Business version. Det skete den 28. december sidste år, hvor ruten mellem Beijing og Sanya blev opgraderet med dette eksklusive produkt på en enkelt af de mange daglige afgange.
Flyvetiden mellem Beijing og Shenzhen er tre timer, mens turen fra den kinesiske hovedstad til Sanya på Hainan-øen tager i alt fire timer.
Fartplanen med All-Business flyene ligger fast frem til den 31. marts med to daglige rotationertil Shenzhen og en daglig til Shenzhen. Fra sommertrafikprogrammets ikrafttræden vil Hainan Airlines dog operere tre ud af fem daglige flyvninger mellem Beijing og Shanzhen med All-Business flyet. Dermed ser det ud til, at markedet ikke har taget godt nok imod det særlige forretningsfly på Beijing-Sanya ruten.
Kendt fra andre selskaber
Hainan Airlines er ikke det eneste selskab, der har forsøgt sig med flyafgange forbeholdt rejsende på de dyre klasser. Et andet eksempel er Singapore Airlines, der med et Airbus A340-500 fly tilbagelægger flyveturen mellem Singapore og New York og Los Angeles i en version med blot 100 sæder på Business Class.
Et eksempel fra vore egne breddegrader er British Airways, der flyver mellem London City Airport og New York-JFK med et Airbus A318-100 fly, der har blot 32 sæder i en ren Club World-version.