Amadeus skal styrke effektiviteten hos Vejle Rejser

Vejle Rejser er nu fuld referencekunde for Amadeus i Skandinavien. Den 1. november tager bureauet et nyt front-, mid- og backoffice system i anvendelse baseret på Amadeus’ Sales Management Solution. Den nye aftale er en fortsættelse af et langvarigt og tæt samarbejde mellem Vejle Rejser og Amadeus.

Amadeus har indgået en langsigtet aftale med Vejle Rejser om levering af Amadeus’ Sales Management Solution ( SAM). Amadeus Management Information System indgår også i den nye aftale.

Der er således tale om et helt nytfront-, mid-og backoffice system, som Vejle Rejsersmedarbejdere kan tage i brug den 1. november. Med den nye løsning bliver Vejle Rejser samtidig fuld referencekunde i Skandinavien.

“Fordelen ved et fuldt integreret front-, mid- og backoffice system, der giver den fleksibilitet, der er nødvendig for at håndtere specifikke krav fra rejsebranchen, var afgørende for Vejle Rejsers valg af SAM som løsning og Amadeus som samarbejdspartner. Vi er overbeviste om, at den nye løsning giver os de værktøjer, vi har brug for i fremtiden”, siger administrerende direktør Ole Svendsen fra Vejle Rejser.

Det nye system handler først og fremmest om at øge effektiviteten i den daglige drift samt forbedre ledelsesrapporteringen. Det er resultatet af et tæt udviklingsssamarbejde, der har fundet sted siden december måned sidste år. Vejle Rejser havde erkendt, at der i bureauet var behov for ny teknologi for at matche de nye serviceydelser, forretningsstragier og mål, der var nødvendige for at fortsætte som en af de ledende aktører i det danske forretningsrejsemarked.

Amadeus (SAM) produktet skal styrke kundebetjeningen og øge kundeloyaliteten. Tilbudsprocessen kan bl.a. optimeres, så kunden tilbydes flere alternativer før valget af den endelige rejse.

”Vi glæder os over at være blevet valgt som den leverandør, der kan opfylde Vejle Rejsers krav til et nyt og forbedret forretningssystem. Gennem Amadeus’ Sales Management Solution har vi udviklet et værktøj, som vil hjælpe Vejle Rejser med at forbedre deres dialog med kunderne før rejsen samt kvaliteten af de informationer, som udsendes tilerhvervskunderne efter rejsen,” udtaler Janchrister Egnefors, der er Managing Director hos Amadeus Scandinavia.

Foto: Administerende direktør Ole Svendsen fra Vejle Rejser er overbevist om, at Amadeus SAM løsninger giver de rigtige værktøjer til fremtiden.