American Airlines med verdens største flyordre

Det amerikanske luftfartsselskab American Airlines går aggressivt til værks. Selskabet har netop afgivet verdens hidtil største flyordre. 460 fly leveres over de næste 5 år fra Airbus og Boeing.

Rekorderne står for fald. Også i luftfartsbranchen kæmper man efter devisen om hurtigere, højere og stærkere.

Det amerikanske luftfartsselskabAmerican Airlines har netop afgivet verdens hidtil største flyordre.

Over de næste 5 år vil American Airlines således købe mindst 460 nye fly og for den europæiske flyproducent Airbus er der tale om en betydelig sejr. American Airlines flyver i dag en flåde af fly udelukkende fra Boeing, men den nye ordre skal fordeles mellem netop Airbus og den amerikanske flyproducent Boeing.

Ifølge American Airlines vil man købe 260 af flyene fra Airbus og 200 fra Boeing. De 460 fly har en listepris på over $38 milliarder svarende til 200 milliarder danske kroner.

American Airlines har bestilt 200 Boeing 737-fly med option på yderligere 100 styk med levering fra 2013.

Fra Airbus har American Airlines bestilt 260 fly fra A320-serien med option og købsret på yderligere hele 365 fly. Leveringen af de nye Airbus-flystarter ligeledes i 2013.

Den samlede ordre er således på i alt 460 fly samt optioner på yderligere i alt 465 fly frem til 2025.

Den nye ordre ses som et nødvendighed i lyset af de høje brændstofpriser, hvor American Airlines har en flåde af over 600 fly med en gennemsnitsalder på mere end 15 år. Det er en af de ældste i den amerikanske luftfartsbranche og samtidig er en tredjedel af flåden de meget brændstof-tørstige McDonnell Douglas MD-80 fly.

Beslutningens nødvendighed illustreres af regnskabet for 2. kvartal, hvorbrændstofregningen steg med 33 % eller mere end $547 millioner ekstra i forhold til samme periode året før. American Airlines endte derfor med et milliardunderskud i 2. kvartal.

For at finansiere den enorme flyordre har American Airlines fået tilsagn om finansiel hjælp fra både Airbus og Boeing, men analytikere advarer imod denne fremgangsmåde da selskabet i forvejen plages af en gæld på over $17 milliader og samtidig stadig har store underskud.

American Airlines flyver hver dag 3.600 daglige afgange til over 50 lande.