Australien er drømmerejsemålet

Omkring 15 procent af alle danskere peger på Australien som drømmerejsemål og ville vælge at rejse ‘down under’, hvis de skulle købe en rejse i dag. Det gjorde mere end 23.000 danskere i 2010 viser en ny markedsundersøgelse fra rejsebureauet MyPlanet.

Der er et eller andet magiskved Australien som rejseland. Landet med de 20 millioner indbyggere er rent faktisk det 6. største i verden, men indbyggertallet vidner om kæmpestore arealer med en særdeles ringe befolkningstæthed.

Om magien ligger heri, skal være usagt. Men det er en kendsgerning, at 15 procent af alle danskere ville væge at rejse til Australien, hvis de skulle købe en rejse i dag. Det viser en ny markedsundersøgelse fra rejsebureauet MyPlanet, der er specialist i rejser til netop Australien.

”OL og Mary-effekten er aftagende, men Australien er stadig et drømmerejsemål for mange danskere. Vi har i 40 år arrangeret rejser til Australien og tror også på Australien i fremtiden. Danskerne går efter de store attraktioner som Sydney med operahuset, outbacken med Ayers Rock og Great Barrier Reef, men er også åbne overfor de mindre kendte sider af Australien,” fortæller Henrik Elmholdt, der er administrerende direktør i MyPlanet.

Bureauet har mærket så stor efterspørgsel, at det har været nødvendigt at trykke nye Australien-kataloger.

Ifølge MyPlanet er Australien “lidt på hovedet“. Australierne kører i venstre side, træerne smider barken, fuglene synger ikke, men larmer, og landet er fyldt med kontraster og unikke landskaber: den røde ørken og den grønne regnskov, den uendelige outback og pulserende Sydney, hedder det i en beskrivelse fra rejsebureauet.

Prismæssigt er en rejse til Australien overkommelig. En startpakke med fly, tre nætters hotelophold og en oplevelsespakke i Sydney er tilgængelige for under 10.000 kroner. Er det derimod den store skræddersyede Australien-rundrejse, der lokker, skal man regne med ca. 60.000 kroner for 36 dage.

I alt 23.100 danskere rejste i 2010 til Australien. Det er et fald på 5% i forhold til året før. Men det erstadig 10-20 procent over antallet af besøgende fra de store år umiddelbart efter OL-2000 i Sydney, hvor besøgstallet eksploderede.

Foto: Ayers Rock eller Uluruer en kæmpemæssig sten, som ligger i Northern Territory i Australien og er en af landet største turistattraktioner.