Austrian lukker to østeuropæiske ruter

Ekaterinburg og Odessa vil ikke længere være at finde i Austrian-netværket, når sommerfartplanen træder i kraft.

Med det nye Lufthansa-ejerskab er Austrian Airlines angiveligt i gang med at vurdere selskabets fremtidige rutenetværk.

To østeuropæiske ruter må lade livet, når sommerfartplanen træder i kraft i slutningen af marts måned. Der er tale om ruten fra Wien til Odessa i Ukraine, der hidtil har været opereret 6 gange ugentligt.Betjeningen fortsættes dog gennem et code-share samarbejde med Ukraine International.

Også ruten fra Wien til russiske Ekaterinburg (tidligere Sverdlovsk)forsvinder fra Austrians fartplan. Hidtil har ruten været opereret tre gange ugentligt med Airbus A319.

Wien er dog stadig et vigtigt trafikknudepunkt for trafikken til Østeuropa, selvom Lufthansa også fra sommerfartplanen vil udvide betjeningen af området.

Den østeuropæiske opgradering fra Münchener sketved at tilføje en tredje daglig afgang til rumænske Timisoara. Herudover øges til de to kroatiske byer Dubrovnik og Split fra nuværende to til henholdsvis fire og fem ugentlige afgange. Endelig tilføjes en ekstra ugentligt afgang til Tbilisi i Georgien, der dermed kommer op på 8 ugentlige afgange fra München.