Austrian-sommerfartplan 2010 på plads

Austrian fjerner Boeing 737-service fra København-Wien ruten og øger til en række destinationer i Mellemøsten og Centralasien.

Austrian Airlines fartplanen for sommeren 2010 er ved at være fuldt opdateret. Danske rejsende får også i sommerfartplanen fire daglige afgange til den østrigske hovedstad. Denne sommer blev ruten opereret med et mix af Fokker 100, Boeing 737-600 og Airbus A320.

Det ændres der på i sommerfartplanen 2010, hvor der flyves to gange dagligt med Airbus A320, én gang med Airbus A319 samt én daglig afgang med Fokker F100. Heruodver har Austrian valgt at udfase alle CRJ200-flyene, der erstattes med enten Fokker 70 eller Dash 8.

Den nye fartplanen afslører en del opjusteringer af kapaciteten til destinationer i Mellemøsten og Centralasien.

Austrian A320

Austrian Airbus A320 kommer to gange dagligt til København

Wien – Amman opjusteres fra 3 til 6 ugentlige afgange i to faser fra henholdsvis 3. maj og 5. juni 2010.

Wien – Astana får øget kapaciteten fra 3 til 4 ugentlige afgange fra 5. maj 2010.

Wien – Damascus øges fra 7 til 10 ugentlige afgange fra 1. maj 2010.

Wien – Erbil øges fra 5 ugentlige til daglige afgange fra 1. maj 2010.

Wien – Tokyo øges fra 6 ugentlige til daglige afgange fra 14. april 2010, idet Austrian har fået en ny slot i Tokyo-Narita lufthavnen. Den ekstra afgang vil blive opereret hver onsdag fra Wien.

Austrian vil i sommefartplanen 2010 operere i alt 12 daglige afgange fra Skandinavien til Wien, heraf 4 fra København, 4 fra Stockholm, 2 fra Gøteborg og 2 fra Oslo.

Tidligere har Austrian haft konkrete planer om at etablere en rute til Billund, men de blev aldrig realiseret. En rute mellem Wien og Billund står dog stadig højt på ønskesedlen hos den vestdanske internationale lufthavn. Således oplyser Billund Lufthavn, at der i 2008 var et potentiale på ca. 20.000 indirekte passagerer mellem Wien og Billund. Herudover besøger 280.000 danskere Østrig hvert år, hvoraf ca. 50 % kommer fra Billund Lufthavns optageområde.