Bankerne har reddet Thomas Cook fra konkurs

Britiske Thomas Cook Group er i første omgang blevet reddet på målstregen af bankerne, der har sikret den gældsplagede rejsekoncern yderligere 200 millioner pund i kreditfaciliteter. Dermed øges gælden til over 1 milliard britiske pund svarende til 9,5 milliarder danske kroner.

En truende konkurs synes i første omgang afværget hos den britiske rejsekoncern Thomas Cook Group, der i sidste uge måtte udsætte offentliggørelsen af årsregnskabet, der blev afsluttet den 30. september.

Thomas Cook Group er kommet i en akut likviditetskrise, der ikke alene er sæsonmæssig betinget, men også har sine årsager i tab på rejser til Egypten og Tunesien tidligere pååretefterfulgt af store omkostninger i forbindelse med de nylige oversvømmelser i Thailand.

Ifølge britiske medier har bankerne bag Thomas Cook stillet en ny kreditfacilitet på 200 millioner britiske pund til rådighed for selskabet.

Det er bankerne Barclays, HSBC, RBSog UniCredit, der i fællesskab har sikret kreditrammen frem til den 30. april 2013. Det sker til afløsning af den midlertidige finansieringspakke på 100 millioner pund, som Thomas Cook fik til rådighed den 21. oktober.

Dermed har rejsekoncernen fået lidt mere arbejdsro efter et par hektiske uger, hvor aktiekursen alene i tirsdags faldt med 75 procent.

Skal styrke balancen

Koncernchef Sam Weihagen udtrykte stor glæde over redningsplanen og takkede samtidig bankerne for at have reageret så hurtigt.

“Vi vil øge vore bestræbelser på at styrke vores balance, således at vi finansielt kan blive en meget stærkere virksomhed,“ udtalte Sam Weihagen lørdag til BBC News.

Det kan derfor ikke udelukkes, at Thomas Cook Group har overvejelserom at frasælge koncernens aktiviteter i Skandinavien ogTyskland. På begge markeder tjener koncernen penge.

Derimod ser det mere sløjt ud på det britiske marked, hvor det kniber med lønsomheden. Her er man i gang med en turnaround, der skal sike en mere effektiv distribution af rejserne.

“Omkring 65 procent af alle rejserne til højsæsonen bestilles gennemforhandlere. Der er stadig mange ivores land, derføler sig mere trygge ved atbestille fysisk hos forhandlerne end gennem internettet,“ siger SamWeihagen til BBC.

Gæld vokset til over 1 millard pund

Før den nye kreditfacilitet blev stillet til rådighed, var koncernens gæld på næsten 900 millioner britiske pund. Den er således nu vokset til over 1 millard britiske pund, eller i nærheden af 9,5 milliarder danske kroner.

Bankerne har givetvis stillet en række betingelser for øgningen af kreditfaciliteterne. Derfor kan der forventes afskedigelserhos ansatte i Strobritannien, Frankrig og Belgien, mens frasalg af aktiviteterangiveligt også indgår i redningsplanen.

Thomas Cook Group er noteret på London Stock Exchange. Aktien lukkede fredag i en pris på 18,02 pence. Tidligere på ugen var prisen nede i 10,20 pence, mens aktien for blot 52 uger siden kostede 204,80 pence.

Det forsinkede årsregnskab for perioden 1. oktober 2010 til 30. september 2011 forventes nu offentliggjort i uge 50, der påbegyndes den 12. december.