Billet Centralen konkurs

Billet Centralen A/S blev tirsdag erklæret konkurs ved Sø- og Handelsretten i København. Konkursen kommer efter at IATA i juni fratog Billet Centralen retten til at udstede flybilletter på grund af manglende betalinger. Rejsegarantifonden får dermed årets anden konkurs.

Så gik den ikke længere.Billet Centralen A/S er erklæretkonkurs.

Det skriver Rejsegarantifonden i en kortfattet pressemeddelse.

Billet Centralen A/S med kontor på Vester Farimagsgade i København blev tirsdag den 9. august erklæret konkurs ved Sø- og Handelsrettens skifteret i København. Det kommer efter længere tids uro omkring selskabet og forsøg på rekonstruktion.

Selskabet blev registeret i fonden i februar 2002 og har primært fungeret som teknisk rejseudbyder for en række andre rejsebureauer, der ikke selv havde licens til at udstede flybilletter (en såkaldt IATA-licens).

Om årsagen til konkursen er det oplyst, at IATA på grund af manglende betaling af et betydeligt tilgodehavende ultimo juni 2011 fratog selskabet retten til at udstede flybilletter. Selskabet blev forsøgt rekonstrueret 14. juli 2011, men da dette ikke lykkedes måtteselskabet erklæres konkurs.

“Fonden har pt. ikke oplysninger om, hvorvidt der er nogen kunder ude at rejse i øjeblikket, eller om der er kunder, der har købt rejser til fremtidig afvikling, som på grund af konkursen ikke kommer af sted,“ udtaler Rejsegarantifondens direktør Birgitte Fjeldhoff.

Fonden udbetaler erstatning til kunder, der har købt en pakkerejse (eksmepelvisen rejse med både fly og ho-tel) hos Billet Centralen A/S eller med Billet Centralen A/S som teknisk rejseudbyder, samt til kunder som har tilkøbt konkursdækning i forbindelse med en flybillet til privat brug eller billeje i udlandet til privat brug.

Fredag den 24. juni lukkede IATA i Stockholm Billet Centralens udstedelse af flybilletter. Billet Centralen A/S har haft op imod 100 rejsebureauer, der har brugt virksomheden til billetudstedelse. Det var den manglende ugentlige afregning til BSP-systemet der forårsagede nedlukningen.

Sent tirsdag eftermiddag virkede hjemmesiden www.billetcentralen.dk i øvrigt stadig. Det er usædvanligt da konkursramte selskaber som noget af det første skal lukke ned for netop hjemmesider da selskabet per definition ikke længere må drive nogen aktivitet.

Det er samtidig tankevækkende, at selskabets problemer ikke nævnes med et ord i årsregnskabet 2010 for Billet Centralen A/S. Dettte årsregnskabudviste en bruttofortjeneste på 3.799.927 kroner ogetoverskudefter skat på 828.874 kroner mod knap en million kroner året før.

Dette giver ikke indtryk af en virksomhed i problemer og tilsyneladende var der heller ikke noget galt med formuen, idet Billet Centralen ved udgangen af 2010 opgjorde sin egenkapital til 4.742.011 kroner.

Det bemærkelsesværdige er, at årsregnskabet for Billet Centralen A/S er godkendt på selskabets generalforsamling den 20. juni 2011, altså blotfire dage før IATA lukker ned for udstedelsen af billetter.

Ifølge regnskabet som er underskrevet af Samara Ilazovksi som selskabets direktør og ejer er der “efter regnskabsårets afslutning ikke indtruffet begivenheder,som væsentligt vil kunne påvirke selskabets finansielle stilling.“

Blot fire dage senere gik det altså galt. Nu venter Rejsegarantifonden på at gøre eventuelle tab op i forbindelse med konkursen.

I 2010 udbetalte Rejsegarantifonden en samlet erstatning på knap 1,8 millioner kroner til 370 rejsekunder i forbindelse med årets to rejsekonkurser. Den største konkurs i 2010 var Grønlandseksperten ApS, hvor fondens nettoudgifter var på 1.755.000 kroner. OgsåDane Travel A/S gik i 2010, men her havde fonden ingen nettougifter på konkursen idet erstatningsudbetalingerne kunne dækkes af den stillede garanti på 500.000 kroner.

I år har Rejsegarantifonden allerede oplevet en konkurs da HJ Rejser v/Henning Jørgensen den 8. februar 2011 blev erklæret konkurs. Fondens ugifter ved denne konkurs skønnes at blive omkring 300.000 kroner.