Billetpriser til Polen presset helt i bund

Det polske luftfartsselskab LOT har i en sommerkampagne sat Polen på udsalg. Der udbydes billetter til 11 polske destinationer til maksimalt 1.150 kroner for en returbillet. Det vil i højsæsonen være muligt at komme retur fra København til hovedstaden Warszawa for under 1.000 kroner.

Går man med overvejelser om en flyrejse til Polen, vil sommeren 2011 væreet velvalgttidspunkt. Polen er nemlig kommet på udsalg hos landets nationale Star Alliance-selskab LOT Polish Airlines.

I sommeren 2012 vil billetpriserne være i den helt modsatte ende, når Polen sammen med Ukraine er vært for EM-slutrunden i fodbold.

Fra 1. juli til 15. september 2011 har LOT valgt at nedsætte priserne fra København til i alt ni polske destinationer, inklusive hovedstaden Warszawa.

”Vi glæder os til at byde endnu flere danskere velkommen til Polen og har sat ni byer på udsalg. Priserne starter ved bare 968,- kroner for en returbillet”, siger Maciej Graczyk, Country Sales Manager i Danmark for LOT Polish Airlines.

LOT understreger, at selskabets tilbud ikke kan sammenlignes med lavprisflyselskabernes. Der er ikke tale om billige one-way “lokkepriser“, men i stedet returpriser med fri forplejning ombord, 20 kg gratis bagage, skatter og afgifter samt mulighed for at optjene bonuspoint.

”Vores udsalg gælder i sommerferien, hvor allerflest danskere holder fri, og som normalt er et tidspunkt, hvor flyselskaberne skruer op for priserne. Så vi er glade for, at kunne holde prisen i bund og tilmed give 50% i rabat til børn under 12 år, så hele familien kan komme afsted”, fortæller Maciej Graczyk.

Sommerkampagnen gælder udover Warszawa til Krakow, Katowice, Wroclaw, Poznan, Gdansk, Szczecin, Rzeszow ogBydgoszcz. Alle priserne ligger på et niveau mellem 968 kroner og 1.149 kroner.

Betingelsen for at få adgang til de billige flybilletter med LOT er dog, at man senest den 12. juni har bestilt sin billet. Efter denne periode vil tilbuddet ikke længere være gældende.

LOT, der ligesom SAS er medlem af Star Alliance,bliver det første europæiske flyselskab til at operere Boeings nye 787 Dreamliner fly. LOT forventer at få den første Boeing 787 Dreamliner levereti april 2012.