Billund-selskab har 39 fly hos kriseramt amerikansk luftfartsgigant

Det Billund-baserede Nordic Aviation Capital har sammen med Kirk Kapital, der er et investeringsselskab ejet af slægtninge til stifteren af LEGO Gruppen, 39 fly udlejet til flyselskabet American Eagle, hvis moderselskab AMR Corporation er i betalingsstandsning.

I Billund har Nordic Aviation Capital A/S til huse. Selskabet er specialiseret i køb, salg og finansiering af turbopropfly og jetfly og er i dag verdens største leasingselskab indenfor turbopropfly til flyselskaberne.

Et af disse er American Eagle, der er et helejet datterselskab af AMR Corporation, der tirsdag måtte kaste håndklædet i ringen og ansøge om beskyttelse for kreditorer i henhold til Chapter 11 i amerikansk lovgivning. Dermed er den store amerikanske luftfartskoncern i en kontrolleret betalingsstandsning.

Udviklingen hos den amerikanske luftfartsgigant følges med særlig interesse hos Nordic Aviation Capital, der sammen med KIRK Kapital A/S i december 2008 gennemførte en gigantisk transaktion, hvor der blevgennemført en sale-and-lease-back transaktion omfattende 39 fly af typen ATR72.

KIRK Kapital er et investeringsselskab ejet af slægtninge (Kirk Johansen) til stifteren af LEGO Gruppen. Kirk Kapital havde oprindeligtstillet en revolverende investeringsfacilitet på 100 millioner dollars til rådighed for samarbejdet med Nordic Aviation Capital.

Sammen formede de to selskaber det irske joint-venture NK Aviation Limited, der købte og tilbagelejede de 39 fly, der skulle anvendes i daglig drift hos American Eagle.

Værdien af transaktionen er ikke offentligt kendt, men vurderes som værende ganske betydelig.

Kalkuleret risiko

I forbindelse med Chapter 11 betalingsstandsningen flyver American Eagle videre med de lejede fly fra NAC. Hos det danske flyleasingselskab er man dog ikke synligtbekymrede over den aktuelle situation.

“Allerede ved indgåelse af handlen blev der gennemført Risk Assesment på handlen, og resultatet blev implementeret på dette tidspunkt. Der er en lovfæstet procedure for gennemførelse af chapter 11, som naturligvis følges,“ siger administrerende direktør Thomas Meldgaard fra Nordic Aviation Capital.

Derfor forventer Nordic Aviation Capital ikke, at den aktuelle situation hos AMR Corporation vil kunne aflæses i Billund-selskabets årsregnskab, der afsluttes den 30. juni 2012.

“Den netop opståede situation var allerede ved indgåelse af handlen taget med som et af flere forventelige scenarier, og på trods af det passerede forventer vi fortsat et årsresultat på linje med det seneste års resultat,“ siger Thomas Meldgaard.

NAC-direktøren er samtidigikke i tvivl om, at American Eagle fortsat har behov for ATR-flyene til afdækning af det regionale rutenet, idet flytypen er blandt de mest driftsøkonomiske og driftssikre indenfor dettesegment.

Herudover har NAC også forberedt sig grundigt på, at den amerikanske samarbejdspartner kunne havne i en Chapter 11-situation.

“Både Kirk Kapital og NAC har fra starten været bekendt med, at American Airlineshavde store udfordringer specielt med fagforeninger, hvilket naturligvis også var medregnet i købsprisen. Vi har yderligere løbende ajourført vores backup planer, for at være i stand til at kunne løse den netop opståede situation bedst muligt,“ konstaterer Thomas Meldgaard.