Billund Lufthavns King Amlet Lounge er netop blevet tildelt statussen “Highly Commended“. Det er medlemmerne af Priority Pass-programmet der har anbefalet loungen i en afstemning blandt 600 lounges i 100 lande.
Ligesyd for den østlige del af start- og landingsbanen i Billund Lufthavn ligger et fredet område med fire gravhøje. I den største gravhøj ligger en person begravet, som har fået en lounge opkaldt efter sig.
Det ertale om Billund Lufthavns King Amlet Lounge, og den er netop blevet hædret af Priority Pass-medlemmerne og er blevet tildelt statussen “Highly Commended“.
Medlemmerne af Priority Pass-programmet har i forbindelse med brug af deres lounge-adgangskort stemt om, hvilke business lounger, de ville anbefale andre. Her harKing Amlet sammen med ni andre business lounges på verdensplan modtaget flest stemmer.
I alt 600 lounges fordelt på 300 byer i 100 forskellige lande har været med i opløbet, og i Billund Lufthavn er man stolte over den nye hæder.
King Amlet Lounge er et elegant og komfortabelt venteområde, der er indrettet med dansk design, herunder Børge Mogensen møbler.
I loungen er det muligt inden flyafgang at nyde en forfriskning og snacks. Herudover er der møderum, et udvalg af internationale aviser og tidsskrifter samt computere, telefon, fax og kopimaskine.
Passagerer, der rejser på business class eller er tilmeldtbonuskortordninger som eksempelvis Diners Club, har gratis adgang til loungen inden afgang.
Også passagerer, der er i besiddelse af et Priority Pass, har adgangtil King Amlet loungen.
Øvrige passagerer, som rejser med rutefly, har mulighed for at købe sig adgang for 150 kroner per besøg.Man kan også købe et værdikort med fem eller ti besøg til125 kroner per besøg.
King Amlet Lounge har åbent alle ugens dage.