Biludlejningsselskaber har kronede dage

Flyselskaberne lider under følgerne af vulkan-askeskyen. Men biludlejningsselskaberne har kronede dage i øjeblikket. Mange udenlandske udlejningsbiler står i øjeblikket Danmark, mens danske biler i øjeblikket holder i udlandet.

Det gamle ordsprog “Den enes død, den andens brød“ kan indramme situationen i rejsebranchen i øjeblikket. En af de sikre vindere er biludlejningsselskaberne, hvor kunderne nærmest vælter ind af døren i øjeblikket.

Rigtig mange danskere har været nødt til at leje biler i udlandske byer og lufthavne for at kunne sikre transporten hjem til Danmark. Det har medført, at et stort antal udlejningsbiler fra bl.a. Frankrig, Holland, Belgien og Tyskland i øjeblikket står placeret i Danmark.

Normalt sendes disse biler tilbage til oprindelseslandende på auto-transportere ned gennem Europa. Men nu skal kunderne køre dem tilbage til de europæiske byer mod at slippe for at betale det envejsgebyr, der normalt findes, når man lejer bilen ét sted og sætter den et andet sted.

Det fortæller biludlejningsselskabet Europcar i en pressemeddelse. “Vi har valgt at lade det komme kunderne til gode, så længe der stadig er rigeligt af udenlandske biler i Danmark. Derfor tilbyder vi gratis envejsgebyr til Frankrig, Holland, Belgien og Tyskland.

Europcar oplyser, at envejsgebyret til eksempelvis Lyon normalt vil være ca. 3.750 kr.