På udvalgte afgange i løbet af september måned vil Lufthansa flyve med selskabets Boeing 747-400 jumbojet på to tyske indenrigsruter. Det bliver hermed muligt at prøve den nye Lufthansa Business Class mellem Hamburg og Frankfurt.
Lufthansa indsætter i september måned en Boeing 747-400 jumbojet på to af selskabets tyske indenrigsruter. Der er tale om ruterne fra Frankfurt til Berlin Tegel samt fra Frankfurt til Hamburg.
Det vil således være muligt at bestille en billet fra Hamburg til Frankfurt på Lufthansa nye Business Class – og opleve produktet på den korte flyvning fra den nordtyske lufthavn og derfra vodere til trafikknudepunktet i Frankfurt.
Boeing 747-400 vil blive indsat på følgende afgange:
Frankfurt – Berlin Tegel v.v.
LH170/177 07SEP10 – 28SEP10 Tirsdage, Torsdage
LH178/185 07SEP10 – 28SEP10 Tirsdage, Torsdage
LH188/195 06SEP10 – 27SEP10Mandage
Frankfurt-Hamburg v.v.
LH022/027 08SEP10 – 29SEP10 Onsdage, Fredage
LH960/965 11SEP10 – 25SEP10 Lørdage
Boeingn 747-400 er i Lufthansa versionen indrettet med i alt 330 sæder, hvoraf de 234 er at finde på Economy Class, mens 80 sæder er indrettet med selskabets nye Business Class.
Endelig er der i alt 16 sæder på First Class, men det er dog ikke muligt at reservere disse på de korte tyske indenrigsstrækninger.
Lufthansa gør opmærksom på, at ændringer kan forekomme i sidste øjeblik, hvorfor det ikke kan ydes refunderinger eller tilbydes ændringer på købte restriktive billetter i tilfælde af flyskifte.