Bravo Tours-butikker i Bilka

Fra den 29. januar og på syv søndage frem til den 5. august vil Bravo Tours opstille mobile butikker i 17 Bilka-varehuse over hele landet. Kunderne vil kunne konvertere kassebonen til en rejserabat på op til 1.500 kroner.

Konkurrencen om kundernes opmærksomhed er hård – også i rejsemarkedet.

Det kræver derfor, at rejsearrangørerne konstant udvikler nye distributionsmodeller og samarbejdsrelationer for at nå ud til kunderne.

En af de mere utraditionelle samarbejdsformer etableres den 29. januar, hvor Danmarks tredjestørste rejsearrangør Bravo Tours vil etablere mobile butikker i varehuskædenBilka.

Bilka er er en del af Dansk Supermarked Gruppen og har 16 Bilka-varehuse over hele landet samt et AZ-varehus i Hjørring.

Men salg af rejser i et supermarked eller et varehus er på ingen måder epokegørende. Det er derimod, at man kan konvertere kassebonen til rabat på rejser.

Køber kunderne for 500-999 kr. udløser det et rabatbevis på 750 kr til køb af rejser. Er indkøbet på 1.000-1.499 kr. er rejserabatten 1.250 kr. Hvis kassebonen viser 1.500 kr. eller derover, udløser det rejserabat på 1.500. kr.

“Vores rejseprogram omfatter solferier, rundrejser, safarier og krydstogter. Desuden er vi Danmarks største arrangør af golfrejser, så vi har interessante muligheder for stort set alle kundetyper i Bilka. Både vi og Bilka vil gerne tilbyde kunderne gode rejsetilbud under indkøbsturen,“ siger Stig Bundgaard, salgs- og marketingdirektør hos Bravo Tours.

Bilka har sædvanligvis åbent om den sidste søndag i hver måned,hvor der traditionelt ermangebesøgende. Bravo Tours håber med samarbejdet at kunne tiltrække de mange kunder,der har god tid om søndagen påindkøbsturen i det lokale Bilka-varehus.