British Airways er kommet positivt gennem strejken

På trods af ni aflysninger på ruten mellem København og London Heathrow er British Airways kommet godt i gennem første strejkeperiode, der slutter mandag ved midnatstid. Aflysninger varer dog til og med tirsdag.

Indtil videre er der blevet til ni aflysninger på British Airways-flyvningerne mellem København og London Heathrow som følge af kabinepersonalets 3-dages strejke fra 20. – 22. marts.

“Vi har haft meget få problemer i weekenden med passagerer, der mødte op til afgange, der var aflyst. Vi havde et par studerende, der havde fordybet sig så meget i studierne, at de ikke var blevet orienteret om strejkesituationen. Men ellers havde alle øvrige passagerer ombooket sig til andre fly og selskaber,“ fortæller Regional Commercial Manager, Peter Rasmussen til Boarding.dk.

Han fortæller også, at over halvdelen afdet strejkeramte kabinepersonale søndag mødte ind til flyvningerne fra Heathrow, hvorfor selskabet fik yderligere en række Boeing 777-fly på vingerne. I Gatwick og London City lufthavnene har situationen stort set været normal.

Mandag den 22. marts har British Airways dog aflystfire ud affem afgange fra København, således at det kun er BA817 til London Heathrow kl. 16.30, der vil operere.

Selvom strejken slutter mandag ved midnatstid, vil der gå etpar dage før trafikprogrammet igen er tilbage ved fuld styrke. Derfor vil der også være aflysninger tirsdag den 23. marts, hvor to ud af fem afgange er aflyste mellem København og London Heathrow. De afgange, der vil blive gennemført, er afgangene kl. 10.40 (BA813), kl. 13.25 (BA815) og kl. 16.05(BA817).

Næste strejkeperiode er varslet til 27. – 30. marts – mere eller mindre samme periode, som Air France kabinepersonalet angiveligt også går i strejke.