Celebrity Eclipse snart klar til Skandinavien

Luksus, luksus, luksus. Det synes at være svaret når man bevæger sig ind i krydstogtsbranchen. Det fire milliarder kroner dyre Celebrity Eclipse er seneste bud på ekstravagant afslapning til søs.

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed. Det traditionelle svar på, hvad der er afgørende for et hotel, kender de fleste. For krydstogtsbranchen kunne det tilsvarende hedde luksus, luksus, luksus.

En af de store aktør i branchen erCelebrity Cruises, der netop har søsat det helt nye skib Celebrity Eclipse fra det tyske skibsværft Meyer Werft. Og her er luksus sat i højsædet.

Celebrity Eclipse er det tredje i en planlagt serie af 5 moderne og luksuriøse krydtstogtskibe i den såkaldteSolstice-klasse.Samlet byggepris for de fem skibe er 3,7 milliarder dollar svarende til godt 20 milliarder kroner eller4 milliarder kroner per skib.

Og med den pris burde man nok kunne forvente lidt ud over det sædvanlige. Som passager på Celebrity Eclipse skal man da også vænne sig til et liv i luksus og afslapning ombord på det 315 meter lange skib med plads til 2.849 andre gæster.

Blandt andet tilbyder Celebrity Eclipse de såkaldt AquaClassSM-kahytter med udvalgte spa-elementer i selve kahytterne.

Skulle man blive træt af spa-afdelingen kan man begive sigop på skibets øverste dæk. Her finder man nemlig Lawn Club med noget så usædvanligt som en nyslået græsplæne. Her kan man nyde afslappende udendørsaktiviteter i sand country club-atmosfære.

Senere er der mulighed for medCellar Masters at få en verdensomspændende vin-tour, hvor man lærer om og smager vine fra hele verden.Ogi skibets Celebrity Central er der shows, komedier, live musik eller en god film.

Sulten kan blandt andet stilles i Restaurant Tuscan Grille, der beskrives som den ultimative grill-oplevelse til søs.Tuscan Grille er både et sofistikeret steakhouse og specialrestaurant, hvor man kan nyde maden, de gode vine og ikke mindst panoramaudsigten.

For alle AquaClassSM-gæster erRestaurant Blu det eksklusive mødested til aftentid, hvor der severessunde retter. Senere kan man nyde udsigten fra Sky Observation Lounge med vinduer fragulv til loft og bløde stole.

Det nye Celebrity Eclipse afsejler første gang 26. april 2010og vil den kommende sommer have base i Southampton. Her sejles der til De Kanariske Øer,i det spanske middelhav samt påkrydstogter til Skandinavien og Rusland. Fra november vil skibet indgå i rundture i Caribien med udgangspunkt i Miami.

Celebrity Cruises blev grundlagt i 1989 med fokus på at skabe nye standarder for gæsterne med indretning, serviceniveau og ikke mindst mad. Celebrity Cruises fusionerede i 1997 med Royal Caribbean International, der i dag har en flåde på 29 krydstogtskibe.