Club Carlson afløser Goldpoints Plus

Rezidor Hotel Group og Carlson vil fra den 31. marts omdøbe loyalitetsprogrammet Goldpoints Plus til Club Carlson. Målet er at sikre 10 millioner medlemmer inden udgangen af 2013. Foreløbigt voksede medlemstallet sidste år med omkring 24 procent.

Mere end 1.070 hoteller i 77 lande vidner om en hotel- og rejsekoncern, der har globale ambitioner. Det er også tilfældet med Carlson, der er indehaver af kendte brands som Radisson®, Country Inns & Suites By CarlsonSM, Park Inn®, Park Plaza®, T.G.I. Friday’s®samt majoritetsaktionær i erhvervsrejsebureaukædenCarlson Wagonlit Travel (CWT).

Nu lancerer virksomheden den 31. marts loyalitetsprogrammet Club Carlson, der skal erstatte det nuværende Goldpoints Plus. Her vil medlemmerne få mulighed for at optjene points for hvert ophold, der foretages på koncernens mere end 1.000 hoteller.

Det sker som led i en plan om atfordoble antallet af medlemmer i loyalitetsprogrammet til 10 millioner inden udgangen af 2013. Alene i 2010 voksede medlemsantallet med 24 procent til i alt 6,3 millioner medlemmer.

Medlemmerne kan således nu optjene points på 1.071 hoteller over hele verden, inklusive 42 resort-hoteller i Europa, Mellemøsten, Caribien, Latinamerika og i Oceanien.

Elite-medlemskabet Concierge giver adgang til fri opgradering, kontinental morgenmad, tidlig check-in og sen udcheckning samt adgang til særlige services som teater- og sportsbilletter. Concierge-programmet har ingen såkaldte “black-out dates“, hvilket gør det attraktivt året rundt.

Herudover er der fri internet-adgang på alle Radisson-hoteller over hele verden samt Carlson-hoteller i Nordamerika.

Som eksempel på mulighederne i Club Carlson vil blot fem nætter på Radisson Hotel Los Angeles Westside udløse en gratis overnatning på Park Inn i Prag. En ny facilitet i loyalitetsprogrammet er bl.a. muligheden for mindre og mellemstore virksomheder at udnytte points enten personligt eller til virksomheden.

Udrulningen af Club Carlson ledsages af en global markedsføringskampagne til en værdi af10 millioner dollars.

Foto: Gæster på Park Inn-hoteller vil fremover kunne udnytte fordelene i det nye Club Carlson loyalitetsprogram.