Come back til traditionelle rejsebureauer

Rejsebureauer med ‘face-to-face-agenter’ vil få et come back som modpol til digitalisering og teknologisk udvikling. Det forudser konsulentvirksomheden Oxford Economics i en rapport udarbejdet for GDS-udbyderen Amadeus.

Der vil ske store forandringer i rejsebranchen i det næste årti. Det forudser rapporten Travel Gold Rush 2020, der er blevet til på initiativ afrejsedistributøren Amadeus i samarbejde med konsulentvirksomheden Oxford Economics.

Rapporten erudarbejdet på baggrund af en global undersøgelse af rejsebranchen. Herer undersøgten række forhold, som for eksempel:

• Nuværende og fremtidige tendenser inden for fly- og rejsebureausegmentet som en følge af den seneste tids globale recession

• Makroøkonomiske prognoser for, hvordan rejsebranchen sandsynligvis vil se ud i år 2020

• En analyse af, hvordan flyselskaber og rejsebureauer vil kunne udvikle nye indkomstkilder i fremtiden, herunder den omdiskuterede rolle, som ancillary services spiller og et produktudbud, som forlænger værdikæden for den rejsende

• Potentialet for nye forretningsområder i kølvandet på de rejsendes fremtidige smag og præference

En af de mere interessante konklusioner i rapporten er, at face-to-face agenter vil få en renæssance som en slags modpol til digitalisering og tekonologi-udviklingen. Når teknikken ikke rækker, vil der blive øget behov for personlig rådgivning og support.

Af andre konklusioner kan nævnes, at Asien i 2020 forventes at stå for 32 procent af det beløb, der på globalt plan bruges på rejser. I dag er det kun 21 procent af det globale rejseforbrug, der hidrører fra Asien. Det kan i givet fald betyde en dramatisk omlægning af rejsebranchen, vurderer rapporten.

Emnet “total rejseoplevelse“ bliver også berørt, idet nøglen til vækst og lønsomhed ligger i evnen til at udvikle og tilpasse sine ydelser til dette koncept.

Travel Gold Rush 2010 sætter også fokus på en række nye forretningsmuligheder for rejsebranchens aktører. Muligheder der vil blive aktuelle indenfor de næste ti år:

• Et hurtigt voksende kundesegment, som er ”ældre, velbjergede og på vej” bliver tydeligt og skaber en række nye muligheder for eksisterende og nye aktører.

• Forretningsrejser, som har noteret en nedgang, forventes at rette sig og vokse igen. Dog forventes ”Business Class” som sådan at forsvinde gradvist og blive erstattet af mere skræddersyede tjenester.

• Virtuelle personificerede kabineklasser på fly forventes at erstatte dagens klasseinddeling.

• Personlige repræsentanter i rejsebureauerne forventes i højere grad at blive livsstilskonsulenter, der har til opgave at tilgodese den rejsendes behov ud fra et bredere perspektiv .

Travel Gold Rush 2010 er en del af Amadeus Traveller Series, der er et globalt initiativ, som har til formål at stimulere nytænkning og innovation i rejsebranchen.

“For Amadeus er rapporten et led i den forpligtelse, vi som virksomhed har til at bidrage og stimulere til diskussion og debat i rejsebranchen. Om hvordan verden forandres, hvad fremtidens rejsende forventes at kræve, og hvordan branchen kan udvikles på en måde, som sikrer vækst og lønsomhed i fremtiden,“ siger Philippe Chérèque, der er Executive Vice President, Commmercial hos Amadeus.

Rapporten kan i sin helhed downloades gratis fra dette link.

Foto: De traditionellerejseburauer vil få et comeback indenfor de næste ti år, konkluderer en rapport udgivet af Amadeus.