Cruise Days i Hamburg

Fra 30. juli til 1. august vil Hamburg danne rammen om Cruise Days, hvor havnebyen får besøg af seks af verdens mest imponerende luksuslinere. I 2010 forventes mere end 100 krydstogtsskibe med omkring 200.000 passagerer at lægge til kaj i den nordtyske by ved Elben.

Der er dømt folkefest, når Hamburg igen blænder op for Cruise Days i tre dage i slutningen af juli og begyndelsen af august. De mange besøgende vil få muligheden for at komme helt tæt på de flydende luksushoteller, der besøger byen.

Til årets Cruise Days, derafholdes fra30. juli til 1. august, er der besøg af skibene AIDAaura og AIDAluna fra AIDA Cruise, Astor fra Transocean Kreuzfahrten, Colombus fra Hapag-Lloyd Kreuzfahrten, Deutschland fra Rederiet Peter Deilmann og endelig Mein Schiff fra TUI Cruises.

Om aftenen den 31. juli er der afskedsparade, hvor skibene under ledsagelse af lysshow og festfyrværkere langtsom sejler ud gennem havnen.

Cruise Days er med til at understøtte Hamburgs image som en stadig mere populær krydstogtsdestination. I 2009 var der i alt 87 anløb i havnen, mens der i 2010 forventes mere end 100 skibe til byen medomkring 200.000 passagerer.

Til sammenligning anløber der årligt ca. 350 krydstogtsskibei København medop imod 600.000 passagerer.