Cyberangreb udgør en stigende trussel mod mange virksomheder. (Foto: bluesroad | shutterstock)

Cyberkriminelle i indbrud hos Oneworld-selskab

Qantas blev i sidste uge udsat for et hackerangreb i dets callcenter, hvilket betød, at kriminelle fik adgang til kunders data. I USA advarer FBI imod hackergruppes stigende interesse for luftfartsbranchen.

Cyberkriminelle fik i begyndelsen af sidste uge adgang til et callcenter hos Qantas, hvilket har kompromitteret kunders data, oplyser det australske flyselskab.

Qantas registrerede usædvanlig aktivitet på en tredjepartsplatform, som flyselskabet bruger i forbindelse med dets callcenter. Qantas tog straks affære og fik inddæmmet systemet, og det bekræftes, at alle systemer blev sikret.

Det er seks millioner kunder, der har data på den platform, hackerne fik adgang til. Qantas forventer, at der er blevet stjålet store mængder data. Blandt den stjålne data er kunders navne, e-mailadresser, telefonnumre, fødselsdatoer og medlemsnumre fra flyselskabets loyalitetsprogram.

Qantas oplyser, at kreditkortoplysninger, personlige økonomiske oplysninger og pasoplysninger ikke opbevares i det system, der er blevet hacket. Hackerne har heller ikke fået fat i blandt andet loginoplysninger.

Underskylder over for kunder
I kølvandet på cyberangrebet har Qantas implementeret yderligere sikkerhedsforanstaltninger for at undgå, at selskabet bliver udsat for lignende igen. Herudover har Qantas underrettet blandt andet det australske cybersikkerhedscenter og det føderale politi i Australien.

”Vi undskylder oprigtigt over for vores kunder, og vi anerkender den usikkerhed, dette vil forårsage. Vores kunder stoler på os ved at give deres personlige oplysninger, og vi tager det ansvar alvorligt,” siger Vanessa Hudson, koncernchef hos Qantas.

Qantas har stort fokus på at give kunderne den nødvendige support, og derfor har flyselskabet også oprettet en dedikeret telefonlinje og et område på dets hjemmeside, hvor der løbende orienteres til kunderne.

At de cyberkriminelle fik adgang til et Qantas-callcenter har ikke haft indflydelse på flyselskabets drift eller sikkerhed, understreges det.

FBI advarer om særlig hackergruppe
Det føderale politi i USA, FBI, har været ude med en advarsel om, at hackergruppen Scattered Spider har udvidet deres område til også at omfatte angreb mod virksomheder i den amerikanske luftfartsbranche.

Ifølge FBI udgiver de cyberkriminelle sig ofte for at være medarbejdere eller leverandører for at snyde virksomhedernes IT-afdelinger til at give adgang. Ofte involverer teknikkerne metoder til at omgås såkaldt multifaktorgodkendelse (MFA), der er en ekstra sikkerhedsforanstaltning.

”De målretter store virksomheder og deres tredjeparts IT-udbydere, hvilket betyder, at alle i luftfartssektorens økosystem, inklusive betroede leverandører og entreprenører, kan være i fare,” oplyser FBI ifølge Industrial Cyber.

FBI samarbejder med forskellige partnere inden for luftfartsbranchen for at håndtere hackerangreb og for at hjælpe ofrene. Ved angreb rådes virksomhederne til hurtigst muligt at rapportere til FBI, så der kan gribes hurtigt ind over for hackerne, og så der kan forhindres yderligere kompromittering.

 

Relaterede artikler:

EASA: Lufthavne mest udsat for cyberangreb

Hackere forlanger 39 millioner fra storlufthavn

Hackere udgør trussel mod luftfartsbranchen

Få hurtig adgang til artiklen

Vælg det abonnement, der passer til dig eller din virksomhed

DKK 125

1 MÅNED

ABONNEMENT TIL EN BRUGER

(Ingen binding. Løbende abonnement, der kan opsiges til udgangen af en periode)

 

DKK 1.295

12 MÅNEDER

ABONNEMENT TIL EN BRUGER

(Ingen binding. Løbende abonnement, der kan opsiges til udgangen af en periode)

BUSINESS

12 MÅNEDER

ABONNEMENT TIL FLERE BRUGERE

(Abonnement med ubegrænset adgang til alle eller udvalgte medarbejdere)

Allerede abonnent?