Danmark har højeste luftfartsvækst i Vesteuropa

Antallet af flypassagerer til og fra danske lufthavne steg med 10,5 procent i 2010 i forhold til året før. Det er den største stigning blandt i alt 17 lande vesteuropæiske lande. ‘Jeg håber, at luftfarten fremover anerkendes som en del af den kollektive trafik i Danmark,’ siger direktør Mihcael Svane fra DI-brancheforeningen Dansk Luftfart i en kommentar.

(OPDATERET)

Udviklingen af International lufttrafik er et af de vigtigste elementer til at skabe økonomisk vækst. Det er dog ikke udelukkende udenrigstrafik, der ligger bag den rekordstore vækst i passagerflytrafikken til og fra Danmark i 2010. En betydelig vækst i indenrigstrafikken var med til at sikre, at Danmark havnede på førstepladsen over lande i Vesteuropa med størst vækst i flytrafikken.

Lidt mere end 26,2 millioner passagerer rejste gennem de danske lufthavne i 2010. Det er en stigning på ikke mindre end 10,5 procent i forhold til året før, hvilket som sagt bringer Danmark i toppen af den europæiske luftfartsvækst foran Island, Østrig, Portugal og Italien. (se tabel)

Men indenrigstrafikken alene voksede med hele 25 procent, mens udenrigsrutetrafikken i de danske lufthavne samlet set havde en vækst på 8,5 procent. Der var i 2010 19,4 millioner udenrigsrutepassagerer mod 17,9 millioner året før.

“De høje væksttal for luftfarten i Danmark understreger, at luftfarten er ved at vinde fodfæste på ny. Markedet er dog fortsat præget af et stort udbud med deraf følgende intensiv priskonkurrence. Indtjeningen i luftfartsselskaberne er fortsat presset. De stigende oliepriser vil også i 2011 presse indtjeningen i luftfarten,“ siger Michael Svane, direktør for Brancheforeningen Dansk Luftfart til CHECK-IN.dk.

Michael Svane glæder sig over den markante fremgang i indenrigstrafikken. “Jeg håber derfor, at luftfarten fremover anerkendes som en del af den kollektive trafik i Danmark.“

Askskyen, vintervejr og strejker

Der kan være mange forklaringer på den markante danske luftfartsvækst samt forskellene ned til de øvrige europæiske lande. Først og fremmest har der været en markant øgning i den udbudte rute-kapaciteten fra de danske lufthavne som følge af en øget konkurrence i Skandinavien. Det har presset billetpriserne i nedadgående retning, hvilket dermed i væsentlig grad har stimuleret rejseaktiviteten hos såvel forretnings- som privatrejsende.

Askeskyens påvirkninger ogdecember månedshårde vintervejr har i særdeleshed ramt Irland og Storbritannien hårdere end de øvrige vesteuropæiske lande. Det kan også tydeligt aflæses i statistikken, idet begge lande har haft en negativ passagervækst i 2010 i forhold til året før.

Tilbagegangen i Irland er yderligere forstærket af, at Ryanair har flyttet en del fly fra basen i Dublin til andre europæiske lufthavne, ligesom passagertallet i Storbritannien også har været påvirket af de op imod 20 strejkedøgn, som i 2010ramte British Airways som følge af en langvarig konflikt med selskabetskabineansatte.

Men også flyvelederstrejker i Spanien og Frankrig har påvirket netop disse landes passagertal for 2010, hvor der var en beskeden vækst på henholdsvis 2,9 procent og 1,2 procent.

De største luftfartsmarkeder i Europa er henholdsvis Storbritannien med 221 millioner passager, Spanien med 187 millioner og henholdsvis Tyskland med 182 millioner og Frankrig med 131 millioner passager. Netop de fire nævnte lande er hjemsted for syv af Europas ti største lufthavne.

Foto: Danmark havde den højeste luftfartsvækst i 2010 blandt i alt 17 lande i Vesteuropa.