Dansk chef forlader American Express Business Travel

I blot ni måneder har Søren Aabel Hammer stået i spidsen som Director Client General Management hos erhvervsrejsebureauet American Express Business Travel. Nu er kursen sat mod nye udfordringer. Derfor skal AMEX i gang med at finde den tredje kommercielle chef på blot fem år til at stå i spidens for rejsebureaukædens danske aktiviteter.

Det blev en IT-specialist med rødder i rejsebranchen, der 1. september sidste årsatte sig i stolen hos American Express Business Travel som chef for bureauets danske afdeling.

Det var Søren Hammer, der med titlen Director Client General Management skulle varetage de kommercielle aktivieter for den amerikanske erhvervsrejsekoncern på det danske marked.

Men allerede få måneder efter ansættelsen blev Søren Hammer den 14. december 2010 officielt registreret som administrerende direktør for koncernens danske selskab. Det skete samtidig med, at Frank Andreassen fratrådte sit virke efter mere end 10 års ansættelse hos AMEX i Danmark.

Men CHECK-IN.dk erfarer, at Søren Hammer for få dage siden har opsagt sin stilling i American Express Business Travel efter blot 9 måneder ansættelse. Dermed skal AMEX i gang med at finde den tredje kommercielle chef i det danske selskab på blot fem år

Søren Hammer overtog stillingen hos American Express Business Travel efter Per Markussen, der i foråret2010 tiltrådte en stilling som Senior Commercial Director hos konkurrenten BCD Travel.

American Express Business Travel har i sin porteføje A.P. Møller-Mærsk og Grundfos som nogle af erhvervsrejsebureauets største kunder i Danmark.

Det har ikke været muligt at træffe Søren Hammer for en kommentar til den overraskende afsked med American Express Business Travel.