Danskerne ‘googler’ sig frem til afbudsrejser

Afbudsrejser og ‘last minute’ hører til nogle af de søgeudtryk, der er i størst fremgang i disse dage på den danske udgave af søgemaskinen Google.

Det våde og kølige forsommervejr har sat sine tydlige spor hos danskerne.I den seneste uges tid er medierne blevetbombarderet med historier fra de store charterarrangører, der kan berettet om rekordsalg og kunder, der vil væk fra det danske sommervejr.

Af og til har charterarrangørernes udmeldinger været taktiske i forhold til at stiumlere salget af rejser. Men den lader til at være god nok denne gang. Alle kan se, hvordan vejret arter sig, men danskernes adfærd kan også relativt let afspejles på søgemaskinen Google.

Her er søgeordet ‘afbudsrejser’ blandt de 10 mest søgte ord i Danmark i løbet af de seneste 30 dage. Sammen med i øvrigt Sankt Hans, DMI vejret, grundlovsdag og Euro 2012.

Afbudsrejser i størst fremgang
Går man dybere ned i kategorien rejser og ser på de søgninger, der har været i størst fremgang indenfor de seneste 7 dage, finder man i toppen følgende ord:

1. Star Tour (+ 200 %)
2. Prag (+ 110 %)
3. Last minute (+ 60 %)
4. Afbudsrejser all inclusve (+ 50 %)
5. Apollo Rejser (+ 50 %)

At netopStar Tourer vokset med 200 procent i søgninger indenfor den seneste uge understøttes af en pressemeddelelse, der blev udsendt af charterarrangørenmandag.

Her fortæller Star Tour, at søndag den 24. juni var den bedste juni-salgsdag i fem år. Star Tour´s hjemmeside blev i sidste uge samtidig besøgt 350.000 gange, og den mest sete underside var afbudsrejser.

“Skolesommerferien starter fredag, og rigtig mange dropper deres planer om dansk ferie på grund af det her vejr,“ fortæller Stig Elling, der er salgsdirektør i Star Tour.

Danskere i feriepanik
Ser man på de generelle topsøgninger indenfor rejseområdet, er afbudsrejser også med i front og indgår på en tredjeplads efter ordene ‘hotel’ og ‘rejser’.

Ifølge Google er de 10 største søgninger indenfor rejseområdet i løbet af de seneste 7 dage følgende:

1. Hotel
2. Rejser
3. Afbudsrejser
4. Norwegian
5. DSB
6. Billund
7. Flybilletter
8. Tyrkiet
9. Momondo
10. Krak

At Tyrkiet optræder på listen som eneste destination harmonerer også ganske godt med danskernes præferencer. Netop Tyrkiet er i de senere år nået op på siden af Grækenland og Spanien, når det drejer sig om popularitet hos danskerne.

Og Tyrkiet og de andre middelhavslandes popularitet er til at forstå, hvis manskeler tilde meterologiske tal fra Danmark for juli måned sidste år. En døgnmiddeltemperatur på 16,4 grader gav ikke danskerne varmen. Da nedsbørsgennemsnittet samtidigvarpå 113 millimeter, hvilketvar 71 procent over normalen og sikrede juli 2011 en pladssom den syvende vådeste sommermåned siden 1874, kan forventningerne ligge et meget lille sted.

Ifølge Star Tour er mange danskere gået i feriepanik, idet skolernes sommerferie begynder den førstkommende weekend. En rødglødende hjemmeside hos Star Tour og afbudsrejseri toppen af Google-søgninger kunne tyde på det.