Vil du være med til at sikre luftfartens informationsgrundlag – og samtidig arbejde med udviklingen af fremtidens digitale løsninger inden for Aeronautical Information Management? Så har vi en spændende mulighed til dig.
Vores AIM-kontor søger lige nu en specialist til vores serviceområde AIS (Aeronautical Information Service).
Hos os har vi ansvaret for at sikre driften af AIS-produktionen samt udvikle og implementere kvalitetssikring af AIM-området (Aeronautical Information Management). Produktionen omfatter bl.a. produktion af AIP´er for Danmark, Grønland og Færøerne samt VFG (Visual Flight Guide) for Danmark.
Dine arbejdsopgaver bliver
- Koordinering og sparring med interessenter om ændringer af produkterne AIP´er og VFG
- Klargøre arbejdsopgaver til kolleger, herunder at sikre fremdrift i vores 4-ugers arbejdscyklus (AIRAC)
- Produktion af AIP’erne for Danmark, Grønland og Færøerne samt VFG DK
- Vedligeholdelse af databaser
- Deltagelse i udvikling af nye arbejdsmetoder
- Kontakt med eksterne samarbejdspartnere som f.eks. lufthavne i Danmark, Grønland samt Trafikstyrelsen og brugere i forbindelse med AIS
- Opdatering af AIM’s hjemmeside
- Udsendelse af nyhedsbreve
- At tjekke kollegers arbejde
- At være med til en digitalisering af AIP
Derudover får du chancen for at være med til at udvikle nye serviceområder i Naviair indenfor AIS-produktion. Du vil være med til at vedligeholde et kvalitetsprodukt til gavn for luftfartens brugere i hele verden, og du vil være med til at repræsentere Naviair nationalt og internationalt inden for AIM.
Vi arbejder pt. primært i Adobe Framemaker, men er i fuld gang med at overgå til et nyt produktionssystem.
Om dig
Du har en baggrund indenfor luftfart, f.eks. pilot, AFIS-operatør eller anden lignende baggrund, der har givet dig et godt kendskab til ATS, luftrum og luftfart generelt. Vi ser det som en stor fordel, hvis du har flair for og interesse i IT, kendskab til EAD, ICAO Annex 15 og ICAO DOC 10066, samt EU 2017/373-forordningen.
Som person er du selvkørende og arbejder systematisk og struktureret, med øje for detaljen. Du er god til at overholde deadlines og færdiggøre opgaver samtidig med, at du har sans for at sikre høj kvalitet i arbejdet, på trods af, at du holder styr på flere opgaver, ad gangen.
Du kan fastholde overblik og prioritere opgaver når planlagt arbejde må ændres eller afbrydes, pga. hastende pludseligt opståede ad hoc-opgaver.
Derudover er du god til at skabe relationer både internt og eksternt, og du kommunikerer godt på dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt.
Vi sørger for din uddannelse og oplæring – primært ved sidemandsoplæring.
Bliv en del af en arbejdsplads med et helt specielt sammenhold
Det er en særlig opgave at arbejde med fly og lufttrafik, og derfor er kulturen i Naviair kendetegnet af et godt sammenhold, hvor vi passer på hinanden. Vi gør vores bedste for, at du har det godt og trives i dit job. I Naviair bliver du dækket af en sundhedsordning, hvor din mentale og fysiske trivsel er i fokus. Vi tilbyder desuden fri parkering med mulighed for el-opladning, en kantineordning med lækker og varieret mad, trænings- og motionslokale og en god pensionsordning. I hverdagen har vi derudover gode muligheder for at arbejde hjemme og fleksibilitet i arbejdsplanlægningen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden udgør gennemsnitlig 37 timer pr. uge.
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomster i staten. Lønnen tilpasses jobbet og bliver fastsat på et niveau, der afhænger af dine erfaringer og kvalifikationer.
Ansættelse er betinget af, at du kan sikkerhedsgodkendes til ”Hemmeligt” (NATO SECRET).
Du starter din karriere sådan
Hvis du vil vide mere om jobbet, kan du kontakte manager AIM Peter Ingemann Beck på telefon +45 32478261 eller e-mail: [email protected].
Klik på ”Ansøg her” og send en motiveret ansøgning og dit CV senest den 4. august 2025.
Naviair ser mangfoldighed som en fordel, og opfordrer derfor alle interesserede og kvalificerede, uanset alder, køn, race, religion og etnisk baggrund til at søge stillingen.
Udløber: 05.08.2025