Er du uddannet terminalarbejder eller har en håndværksmæssig uddannelse og sætter en ære i at udføre et godt stykke arbejde hver dag, mens du kan nyde den friske luft? Er du engageret, holder orden og er en god kollega? Så er jobbet som terminalarbejder i Nerlerit Inaat sikkert noget for dig.
Arbejdsopgaver
Du vil få nogle spændende og alsidige opgaver og hvor alle dage ikke vil være ens. Du vil bl.a. skulle arbejde med:
Flyhandling – Laste og losning af fly
Brand og redning samt søredning tjeneste
Security tjeneste
Snerydning
Reparation og vedligeholdelse af udstyr i lufthavnen
Øvrigt forefaldende arbejde
Kvalifikationer
Vi forventer, at du er uddannet terminalarbejder/håndværksmæssig baggrund og er 100% mødestabil, præsentabel og serviceminded. Derudover kræver jobbet, at du;
Er omgængelig, fleksibel og påpasselig
Taler grønlandsk og gerne dansk
Har et godt helbred
Er i besiddelse af stort kørekort og truckkort
Har en ren straffeattest
Greenland Airports tilbyder
En fuldtidsstilling med mange spændende udfordringer og karrieremuligheder. Du vil blive en del af kompetente kollegaer, der vægter hjælpsomhed, humor og godt kollegaskab højt. Din nye arbejdsplads vil foregå i de smukkeste naturomgivelser i en interessant virksomhed i rivende udvikling.
Vi vil tilbyde dig:
Møbleret bolig
Betalt rejser til og fra Nerlerit Inaat i forbindelse med friperioder
2:1 ordning, det betyder at du skiftevis arbejder i 8 uger og har 4 ugers friperiode
En arbejdsplads midt i en storslået og smuk natur, hvor du har mulighed for at opleve isbjørne, ræve, harer og ryper på nært hold
En arbejdsplads hvor 2 dage ikke er ens
Et unikt job hvor du er med bestemmende inden for dit område
Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker alt efter uddannelsesbaggrund og kvalifikationer i henhold på individuelle vilkår. Ansættelse hurtigst muligt.
Sikkerhedsgodkendelse
For at komme i betragtning til stillingen kræves det, at du kan sikkerhedsgodkendes. Medsend derfor udskrift fra kriminalregisteret. Dette kan indhentes hos den lokale politimyndighed eller gennem www.sullissivik.gl
Få mere at vide
Flyvepladsledelsen i Nerlerit Inaat vil løbende afholde samtaler af samtlige kandidater.
Ønsker du at få mere at vide eller har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte lufthavnschef Morten Mandrup på e-mail [email protected] eller ringe på 00 299 25 25 57. Spørgsmål af mere generel karakter stiles til HR-afdelingen på mail [email protected]
Find yderligere om Greenland Airports på vores hjemmeside www.airports.gl
Er du interesseret?
Så ser vi frem til at modtage din ansøgning, CV samt uddannelsesbeviser online via nedenstående link senest d. 9. april 2025. Vi vil løbende afholde ansættelsessamtaler, hvorfor du med fordel kan indsende din ansøgning så tidligt som muligt.
Greenland Airports, Mittarfeqarfiit, driver 13 lufthavne og 46 helikopterflyvepladser i Grønland. Vi varetager over 60.000 operationer (start og landing) og servicerer mere end 800.000 passagerer om året. Med ca. 400 medarbejdere er vi en af landets største arbejdspladser, og vi arbejder konstant på, at udvikle vores medarbejdere og forretning. Vi tilbyder således en lang række services og uddannelser, hvilket også sætter os i stand til at bidrage positivt til samfundsudviklingen.
Udløber: 09.04.2025