EasyJet gør det nemmere at komme fra København til hjembyen for to af de største hold i den engelske Premier League.
Den engelske Premier League-klub Manchester United har en stor fanskare i Danmark. En fanskare, hvor mange af og til tager et smut til Manchester og det legendariske Old Trafford-stadion for at se de rødblusede United-spillere. Byens andet store fodboldhold, Manchester City, har ikke helt samme popularitet, men nogen danske fans er der dog.
Uanset hvilket Manchester-hold man holder med, så bliver muligheden for at se sit yndlingshold spille nu forbedret. Det er easyJet, der øger antallet af ugentlige flyvninger i sommersæsonen fra ni ugentlige flyvninger i 2015-sæsonen til 11 ugentlige flyvninger fra marts næste år.
13 gange om ugen
De to ekstra flyvninger kommer til at ligge om aftenen på torsdage og søndage. Især søndagsflyvningerne er interessante for fodboldfans, der gerne tager en weekend i det midtengelske og ser bold lørdag eller søndag. I forvejen flyver easyJet på forskellige tidspunkter i løbet af dagen alle ugens dage og om aftenen mandag og fredag.
EasyJet konkurrerer på ruten med SAS, der ved starten på vintersæsonen i slutningen af oktober indsætter en ekstra aftenrotation alle hver dage. Det betyder at SAS fremover vil flyve 18 gange om ugen på ruten. En morgenrotation alle ugens dage og en eftermiddagsrotation alle dage undtagen lørdag er programmet i dag.
Foto: Morten Lund Madsen.